Paris Saint-Germains svenske superstjerne Zlatan Ibrahimovic blev udvist i onsdagens Champions League-kamp mod Chelsea. Efterfølgende var den 33-årige svensker ude med riven efter Chelsea-spillerne, som han mente opførte sig som en flok babyer.

Den slags kontroversielle udtalelser er nærmest hverdagskost for Zlatan Ibrahimovic, der desuden har for vane at omtale sig selv i tredjeperson for lige at toppe selvfedmen.

BT giver her et overblik over 20 af de bedste citater fra PSG-angriberen.

----

»Det værste er, at da jeg fik det røde kort, kom alle Chelsea-spillerne rendende. Det føltes som om, at jeg havde en masse babyer omkring mig,« - Zlatan om udvisningen mod Chelsea i Champions League.

----

»Jeg benyttede lejligheden til at tage en selfie med mig selv på Grévin Museum i Paris. Den til højre er lavet af voks, og den til venstre er lavet af stål.« - Zlatan om sin voksfigur på Grévin-voksmuseet i Paris.

----

»Zlatan laver ikke prøvetræninger.« - grunden til at han fravalgte Arsenal tidligere i karrieren.

----

»Jeg kan ikke lade være med at grine over, hvor perfekt jeg er.« - Zlatan, der er svært tilfreds med sig selv.

----

»Én ting er sikkert. Et VM uden mig er ikke værd at se.« - Zlatan om VM i Brasilien, hvor Sverige røg ud i playoff-kampene mod Portugal.

----

»Hvad Carew gør med en fodbold, kan jeg gøre med en appelsin.« - Zlatan om den norske fodboldsspiller John Carew.

----

»Vi kigger efter en lejlighed. Hvis vi ikke finder noget, så køber jeg nok bare hotellet.« - Zlatan om sit besvær med at finde lejlighed i Paris.

----

»Intet. Hun har allerede fået Zlatan.« - Zlatan om hvilken forlovelsesgave, han ville give sin kommende hustru.

----

»Først gik jeg til venstre, det gjorde han også. Så gik jeg til højre, og det gjorde han også. Så gik jeg til venstre igen, og han gik ud for at købe en hotdog.« - Zlatan om den tidligere Liverpool-midtstopper Stephane Henchoz' forsvarsspil.

----

»Når du køber mig, så køber du en Ferrari.« - Zlatan om sin egen værdi i bil-metafor.

----

»En skadet Zlatan er en pænt alvorlig ting for et hold.« - Zlatan om sin skadespause.

----

»Kom over til mit hus, skat, og tag din søster med. Så skal jeg vise dig, hvem der er bøsse.« - Zlatan da hans seksualitet bliver betvivlet.

----

»Jeg kan også godt lide fyrværkeri, men jeg tænder det i haver eller i kebabstande. Jeg sætter aldrig ild til mit eget hus.« - Zlatan om Liverpool-angriberen Mario Balotellis fyrværkeri-uheld.

----

»Zlatan-style.« - Zlatan om hvorvidt hans spillestil er svensk eller jugoslavisk inspireret.

----

»Jeg kan spille på samtlige 11 positioner, fordi en god spiller kan spille overalt.« - Zlatan om sit eget talent.

----

»Engang klædte jeg mig ud helt i sort, Rambo-style, og tog en massiv boltsaks og stjal en militær-motorcykel.« - Zlatan fortæller om sin opvækst.

----

Journalist: »Hvem vinder VM?«
Zlatan: »Det ved kun Gud.«.
Journalist: »Det er lidt svært at spørge ham.«
Zlatan: »Hvorfor? Du står over for ham lige nu.«

----

»Jeg skadede dig ikke med vilje, og det ved du godt. Hvis du beskylder mig for det igen, så brækker jeg begge dine ben, og der vil det være med vilje.« - Zlatan om beskyldningerne om, at han forsøgte at skade Rafael van der Vaart med vilje.

----

»Onyewu lignede en heavyweight-bokser. Han var tæt på 196 centimeter, og han vejede over 95 kilo, men han kunne ikke styre mig.« - Zlatan om mødet med sin tidligere AC Milan-holdkammerat Oguchi Onyewu.

----

»Hvis Rooney stadig vil skifte til sommer, så vil jeg råde ham til at komme og spille med mig i Paris. Men han ville være nødt til at vende sig til, at Zlatan scorer bedre mål end ham.« - Zlatan om Wayne Rooneys mulige skifte væk fra Manchester United.