- Muslimske familiebånd er stærke sammenlignet med vestlige familier, som ofte præges af splittelse og opbrud. Grundet de islamiske værdier har de muslimske familier i højere grad bevaret respekten og loyaliteten familiemedlemmerne imellem.

- Ikke desto mindre insisterer de danske politikere på at gribe ind i muslimernes privat- og familieliv for at diktere forholdet mellem forældre og unge. Med det opbrud, som præger de vestlige familiemønstre, og de problemer, som præger ungdomslivet i Vesten, kan man kun undre sig over de danske politikeres absurde forestilling om, at de kan sikre unge muslimer en tryg opvækst gennem de vestlige værdier!

- Til de muslimske forældre i almindelighed, og i særdeleshed dem, som føler afmagt, eller frygter at miste deres børn til en uislamisk livsstil, er vores budskab, at der kun er én rigtig vej, nemlig at holde fast i Islam og bevare de islamiske værdier. Dette gøres gennem islamisk opdragelse og kultivering, hvor Islams livssyn og idealer tilegnes og formidles på grundlag af rationelle beviser. En sådan islamisk kultivering vil udgøre den bedste styrkelse af familiebåndet og vaccinere familiemedlemmerne mod fremmed, uislamisk kultur og familieopbrud.