Halvdelen af unge nydanske piger må ifølge en ny DR-dokumentar ikke have en kæreste for deres familier. Den kendsgerning måtte den unge, muslimske Muna for alvor sande, da hendes familie fandt ud af, at hun havde fået en kæreste. At han oven i købet var dansk var imidlertid mere, end familien kunne klare.
Det fremgik af DRs nye dokumentarserie ’Oprør fra ghettoen’, der tirsdag aften blev sendt på DR 2. I dokumentarserien, der går helt tæt på unge nydanskere med muslimsk baggrund, fortæller fire unge nydanskere for første gang om deres kærlighedsliv, som de af hensyn til familiens ære har været nødt til at holde hemmeligt over for deres forældre og søskende.
I programmet følger man blandt andre 24-årige Muna. Hun valgte at bryde al kontakt til sin familie, fordi familien ikke kunne acceptere, at hun havde fået en dansk kæreste:
»Det hele skete ligesom ud af det blå, og det gik rigtig hurtigt. Da jeg sad på krisecenteret (efterfølgende, red.), tænkte jeg bare: ’Hvad har jeg rodet mig ud i?’. Men på det tidspunkt tænkte jeg ikke, at det var min familie, jeg løb væk fra. Det var et fængsel, jeg løb væk fra,« fortæller Muna i dokumentaren, da hun skal beskrive den skæbnesvangre dag for to et halvt år siden, hvor hun valgte at bryde med sin familie.
Det var den 8. februar i 2013, at hele verden ramlede sammen for den unge kvinde. Muna var netop fyldt 21 og var blevet hovedkulds forelsket i en jævnaldrende, dansk fyr.
Da forholdet mellem det unge kærestepar var en realitet, forsikrede Munas mor ellers om, at det hele nok skulle gå, og at den unge kvinde sagtens kunne være sammen med en dansk kæreste, så længe han blot konverterede til islam.
Det var derfor først, da moderen fortalte Munas far, at deres datter ikke længere var jomfru, at verden brast, og båndet mellem de to parter var brudt for altid:
»Han når ikke engang at reagere. Han rejser sig bare op og tramper ind på mit soveværelse. Han starter med at slå mig. Jeg kan ikke huske, hvad han siger, for jeg fik ringen for ørerne (…). Jeg prøver at forklare ham, at han (kæresten, red.) er konverteret, og at han har været det i to måneder. Og så siger han til mig, at jeg aldrig nogensinde vil blive hans datter igen, at jeg ikke er en del af familien længere, og at jeg ligeså godt kan skifte mit efternavn… Han har aldrig sagt et ord til mig siden da,« lyder det ærligt fra den 24-årige kvinde i udsendelsen.
Allerede ét halvt døgn efter at faderen havde slået hånden af sin datter, valgte Muna at tage flugten ned fra familiens lejlighed på tredje sal via et afløbsrør, hvorefter den unge kvinde stak af sted i den bidende februar-kulde og 10 centimeters sne – kun iført strømpesokker på fødderne.
Artiklen fortsætter under billedet.
Den dag i dag lever Muna et velfungerende liv på en hemmelig adresse sammen med den samme kæreste, som hendes forældre dengang overtalte til at konvertere til islam. Og til januar bliver Muna færdiguddannet pædagog. En uddannelse, som hun gerne vil bruge til at arbejde med unge mennesker, der ligesom hende selv har oplevet at have det svært.
Selvom den unge kvinde klarer sig godt, går der dog ikke én dag, hvor hun ikke tænker på sin familie, som hun drømmer om at blive genforenet med.
»Mit hjerte er delt i to. Fordi den ene halvdel tilhører familien, og den anden halvdel er mit eget. Og det er der stadigvæk. Men der mangler noget, og jeg vil virkelig gerne have det tilbage igen, uanset hvordan det bliver. Bare det ikke bliver med tvang og på deres præmisser. For det var det, det hele handlede om: At sige fra og have min egen stemme,« fortæller Muna i udsendelsen.