’Sommeren 92’ havde gallapremiere lørdag. Instruktøren bag spillefilmen giver her et indblik i, hvordan man iscenesætter en Schmeichel og en ’Faxe’

»Kameraet ser alt.« Sådan lyder det fra casteren bag den længe ventede film ’Sommeren 92’, der fra på torsdag for første gang skal gengive dét, der i forvejen står skarpt i hukommelsen hos mange danskere: EM-triumfen i 1992.

Læs også:

De fleste ved, hvordan ’Faxe’, Laudrup eller Schmeichel ser ud, og netop dét har givet ekstra udfordringer i udvælgelsen af skuespillerne.

Men skuespillerne skal ikke kun ligne fodboldstjernerne udenpå, de skal også ligne dem indeni.

Den rigtige fremtoning

Derfor har casteren bag biograffilmen, Tanja Grunwald, brugt lang tid på at lære fodboldstjernerne at kende. Udvendigt og indvendigt. Det har ført til mange timers forarbejde, hvor tiden er gået med at sidde foran Youtube og på at se billeder igennem af stjernerne.

»Det var en markant tid i forhold til udseende, og specielt ’Faxes’ frisure skiller sig ud. Man bruger lang tid på at få indfanget den helt rigtige fremtoning, så det bliver så virkeligt som muligt,« fortæller Tanja Grunwald.

Læs også:

Hendes opgave har derfor været anderledes end normalt, hvor et meget specifikt udseende ikke altid er så centralt i udvælgelsen af en skuespiller til en given rolle.

»Vi kigger specielt meget på det, der springer frem i ansigtet som for et eksempel næsen og afstanden mellem øjnene,« siger Tanja Grunwald og fortæller, at det tog dem ca. et halvt år at finde frem til de helt rigtige skuespillere, der efter en tur i makeuppen ligner de tidligere fodboldspillere ret godt.

I stjernernes fodspor

Men det er ikke kun det ydre, der tæller. For at gøre filmen så autentisk som muligt, skal skuespillerne også kunne portrættere de forskellige personlighedstræk hos den fodboldstjerne, de skal spille.

Tanja Grunwald har som caster haft ansvaret for at finde de skuespillere, der mest troværdigt har kunnet træde i fodboldstjernernes fodspor. Men det er instruktør Kasper Barfoed, der har haft det sidste ord, når rollerne er blevet uddelt.

BT har her bedt Kasper Barfoed om at fortælle om baggrunden for udvælgelsen af de forskellige skuespillere.

FØLGER DU MED FRA MOBILEN? SE STORT BILLEDE HERFØLGER DU MED FRA MOBILEN? SE STORT BILLEDE HERFØLGER DU MED FRA MOBILEN? SE STORT BILLEDE HERFØLGER DU MED FRA MOBILEN? SE STORT BILLEDE HER
FØLGER DU MED FRA MOBILEN? SE STORT BILLEDE HER
FØLGER DU MED FRA MOBILEN? SE STORT BILLEDE HER