Svensk politi skærper sikkerheden ved asylcentre, efter det er kommet frem, at de mistænkte for IKEA-drabene er asylansøgere. Den ene havde samme dag som angrebet fandt sted fået afslag på sin opholdstilladelse.
De to mænd på 23 og 35 år, som politiet mistænker for at stå bag dobbeltmordet i IKEA i mandags, er begge asylansøgere fra Eritrea. Politiet har endnu ikke fundet anden forbindelse mellem de to mænd, end at de bor på det samme asylcenter. Asylcentret hedder Kallstensgården og ligger i byen Arboga, og nu øger politiet sikkerheden omkring det og andre centre i området, fordi de mener, det er sandsynligt, at nogen vil hævne drabene.
Politikommissær Per Ågren forklarer, at der er tale om »et tryghedsskabende initiativ«, som først og fremmest vil bestå af en konstant tilstedeværelse og overvågning.
»Der findes mørke kræfter, som vil udnytte denne episode,« siger han til den svenske avis Dagens Nyheter.
Mordene fandt sted i IKEA i et shoppingcenter i udkanten af Västerås, hvor de to mænd ifølge politiet gik til angreb på en 55-årig kvinde og hendes 28-årige søn. De slog dem ihjel med en kniv, som angiveligt kommer fra varehusets køkkenafdeling, men politiet har endnu ikke frigivet detaljer om, hvordan moren og sønnen blev dræbt.
Politiet har indtil videre ikke fundet koblinger mellem gerningsmændene og ofrene, og derfor arbejder de ud fra den teori, at ofrene er udvalgt helt tilfældigt. Per Ågren afviser, at der er tale om en terrorhandling.
»Vi ser ikke, at der er et politisk motiv bag forbrydelsen. Dette er en vanvidshandling,« sagde han på en pressekonference.
Den ene af de mistænkte blev selv skadet under hændelsen og er stadig i livsfare, hvorfor politiet ikke har kunnet afhøre ham endnu. Den anden, som blev anholdt i et busskur uden for varehuset, er blevet afhørt, men han nægter sig skyldig.
Den 35-årige eritreer havde samme dag som drabene fandt sted fået afslag på sin opholdtilladelse i Sverige, skriver Aftonbladet. Han søgte første gang om opholdstilladelse i november 2013, og efter et afslag igen i maj 2015.
Dagens Nyheter har besøgt asylcentret, som de formodede gerningsmænd kommer fra, og avisens medarbejdere har mødt adskillige flygtninge, der nu frygter for deres sikkerhed.
»Jeg er bange for reaktionerne, som kan følge det her, og at hændelsen vil skabe et had til flygtninge. Når nogle flygtninge gør noget dårligt, er jeg bange for, at mennesker kommer til at hade os,« siger en ung syrisk flygtning, som i lighed med andre, som avisen har talt med, siger, at han ikke kender de formodede gerningsmænd.
Der bor omkring 82.000 personer på de svenske asylcentre, som Røde Kors driver. Eva Hall, der er chef for Røde Kors’ terapienhed, mener. at den tragiske episode viser, der er behov for meget bedre og grundigere sundhedstjek på asylcentrene.
»Når mennesker fra andre lande kommer hertil, tilbydes de en frivillig sundhedsundersøgelse, og oftest fokuserer man på fysikken. Det er langtfra alle, der bliver spurgt, om de har været udsat for tortur og har posttraumatisk stress,« siger hun.
Eva Hall afviser, at det er et kendetegn for personer med krigstraumer, at de bliver voldelige.
»Det er klart, at personer, som kommer fra krig, har set meget vold og måske har været udsat for vold selv. Men det mest almindelige er, at personerne isolerer sig frem for at blive udadreagerende,« siger hun.