Knivdrabet på en 55-årig kvinde og hendes 28-årige søn i et IKEA-varehus i Västerås i Sverige er ikke politisk motiveret, lyder det fra det svenske politi
Der ligger ikke noget politisk motiv bag knivdrabene mandag i det svenske varehus IKEA. Sådan lyder det fra det svenske politi i forbindelse med et pressemøde.
Der er i sagen anholdt henholdsvis en 23-årig og 35-årig mand, der begge kommer fra Eritrea. De kender hinanden og bor på samme asylcenter i Arboga. Politiet har gennemsøgt asylcenteret og afspærret området. En beboer på asylcenteret fortæller til expressen.se, at politiet ankom tirsdag morgen og gik i gang med at undersøge stedet, hvorefter de lavede en afspærring.
»Det er en frygtelige forbrydelse, der har fundet sted. Det er nok – vi har ikke brug for mere,« sagde nærpolitichef Per Ågren, ifølge expressen.se, ved tirsdagens pressemøde.
»Det er helt naturligt, at vi også taler med sikkerhedspolitiet. Vi ønsker at samle al den viden, der kan være,« tilføjede han om den øgede bevågenhed.
LÆS OGSÅ:
Den 23-årige anholdte mand nægter sig skyldig i sagen.
Politiet ved ikke, hvor længe de to anholdte mænd fra Eritrea har været i Sverige og kan endnu ikke sige noget om motivet bag drabene. Der venter en lang efterforskning, lyder det. Politiet ønsker ikke at kommentere på den psykiske tilstand hos de to anholdte.
En talsmand fra det svenske politi siger desuden, at der venter et stort arbejde med at se billeder og video igennem. Det er heller ikke klarlagt, hvor mange knive, der er brugt i forbindelse med angrebet. Der foregår stadig tekniske undersøgelser.
LÆS OGSÅ:
Der er angiveligt ikke nogen kobling mellem de to dræbte og de to anholdte.