Teleoplysninger
Ret til fortrolighed
Når du ringer eller sender en SMS til et andet menneske, har du ret til fortrolighed.
Oplysninger om, hvem du ringer eller sender en SMS til - eller hvem der ringer eller sender en SMS til dig - er persondata, der efter EUs regler skal beskyttes. Det samme gælder oplysninger om, hvor du befandt dig (lokalitets- eller masteoplysninger), da du ringede eller sendte en SMS, eller da din telefon iøvrigt bare var tændt.
Denne ret til fortrolighed og privatliv følger af EUs charter om grundlæggende rettigheder og den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder samt EUs såkaldte e-persondatadirektiv.
Hvad ved teleselskaberne?
Teleselskaberne må - i henhold til den såkaldte udbudsbekendtgørelse - gemme de oplysninger, der er nødvendige for at kunne sende dig en præcis telefonregning. Det vil sige oplysninger om, hvem du har ringet (eller sendt SMS) til, samt hvor længe samtalen varede - og hvad den kostede.
Selskaberne skal også - i henhold til logningsbekendtgørelsen - gemmer oplysninger om, hvem der har ringet - eller sendt en SMS - til dig og hvor du fysisk befandt dig, da du ringede eller modtog et opkald. Det sker for at kunne opklare alvorlige forbrydelser, herunder terror. Disse oplysninger kaldes ‘masteoplysninger’, fordi teleselskaberne kan se, hvilke telemaster du var tæt på på et givet tidspunkt, og dermed placere dig ganske præcist i landet.
Hvem må få disse data?
Disse oplysninger er som udgangspunkt hemmelige. Men ifølge e-persondatadirektivet kan disse oplysninger udleveres til myndighederne, hvis det sker af hensynet til ‘statens sikkerhed, forsvaret, den offentlige sikkerhed eller forebyggelse, efterforskning, afsløring eller retsforfølgelse i straffesager.” I Danmark betyder det i praksis, at politiet efter en dommerkendelse kan få disse oplysninger udleveret, hvis den person, der undersøges, sigtes for et forhold, der kan give seks års fængsel eller derover.
Hvad med SKAT?
SKAT har en særstatus i Danmark. SKAT behøver ingen dommerkendelse, idet det af skattekontrollovens § 8D fremgår, at SKAT fra firmaer eller myndigheder har ret til de oplysninger, der “skønnes at være af væsentlig betydning for skatteligningen.”
SKAT mener derfor, at et teleselskab har pligt til at udlevere en detaljeret telefonregning og (hvis det skulle være nødvendigt) masteoplysninger, der kan fortælle, hvor en person befandt sig. Her er der med andre ord et sammenstød mellem EU-retten, der fastslår, at teleoplysninger er hemmelige - med mindre myndighederne skal bruge dem for at forebygge eller opklare (alvorlig) kriminalitet, og dansk lov, der giver SKAT mulighed for at hente teleoplysninger for at lave skattekontrol.
Teleselskaberne har hidtil nægtet at udlevere detaljerede teleoplysninger til SKAT - med mindre det sker efter en dommerkendelse. Selskaberne mener, at det ville stride mod EU-retten og grundlovens forbud mod ‘indgreb i meddelelseshemmeligheden’.
Hvem har ret?
Professor, ph.d. Søren Sandfeld Jakobsen, Aalborg Universitet, ekspert i spørgsmål om privatlivsbeskyttelse, svarer her på BTs spørgsmål:
SKAT mener, at det - for at lave skattekontrol - har ret til en detaljeret telefonregning. Der er i praksis tale om oplysninger om, hvem en person har ringet til, hvornår samtalen fandt sted og hvor længe samtalen varede. Er det korrekt?
“Svaret er efter min opfattelse nej. De bagvedliggende EU-regler, som har forrang for dansk ret, herunder skattelovgivningen, er meget restriktive og kan ikke berettige til at kræve udlevering af teleoplysningerne alene til brug for almindelig skattekontrol. Der skal være tale om egentlige straffesager, og de almindelige retssikkerhedsbetingelser (fx om en sigtets rettigheder) skal være opfyldt. Det betyder i praksis, at SKAT skal have en dommerkendelse for at få adgang til disses oplysninger. SKAT siger, at det i langt de fleste tilfælde kan ‘nøjes’ med datoer for opkald og oplysninger om, hvorvidt en person befandt sig i Danmark, da opkaldet blev foretaget. Hvorimod SKAT i de fleste tilfælde hævder ikke at skulle bruge oplysninger om, hvilke numre der er ringet til. Har SKAT ret til disse mere begrænsede oplysninger? Professor, ph.d. Søren Sandfeld Jakobsen, Aalborg Universitet, ekspert i spørgsmål om privatlivsbeskyttelse. “Også her er mit svar et nej. Alle oplysninger, også ‘alene’ oplysninger om, hvorvidt en person befandt sig i Danmark og på hvilke datoer han eller hun foretog et opkald, skal efter EU-reglerne beskyttes, med mindre der er tale om sager om grove lovovertrædelser. Også her må SKAT så komme med en dommerkendelse.”
Har SKAT adgang til masteoplysninger - altså oplysninger om, præcist hvor en person har befundet sig på bestemte tidspunkter?
"Absolut nej. Det giver skattekontrolloven ikke mulighed for. Udlevering af teleoplysninger kan efter retsplejeloven kun ske til brug for straffesager reguleret i retsplejeloven, og det kræver blandt andet, at der skal være tale om grov kriminalitet, og at der – som klar hovedregel - skal foreligge en dommerkendelse. Det er altså kun politi og anklagemyndighed – ikke SKAT – der, hvis betingelserne er opfyldt, kan få oplysningerne udleveret efter kendelse.”
Det fremgår af en intern instruks fra SKATs afdeling for økonomisk kriminalitet, at “masteoplysninger vil også kun være relevante at indhente, hvis det i det konkrete tilfælde er nødvendigt for eksempelvis at fastslå skatteyderens benyttelse af en bestemt fast ejendom”. Det betyder, at masteoplysninger kan indhentes, hvis SKAT finder det nødvendigt?
“Det er forkert. Masteoplysninger gemmes efter logningsbekendtgørelsen og dermed kan de oplysninger kun i praksis udleveres efter dommerkendelse og kun i sager om alvorlig kriminalitet.”
Men tidligere skatteminister Thor Möger Pedersen oplyste i oktober 2012 i et svar til Folketinget, at “det vil typisk ikke være nødvendigt at få oplysninger om, hvor i Danmark telefonen præcist er benyttet … men hvis sådanne oplysninger i en given situation er væsentlige for skatteligningen, kan de også forlanges.”
“Nej, det er udenfor enhver tvivl forkert og det vil være i strid med EU-reglerne, hvis SKAT kræver masteoplysninger. SKAT har ikke ret til at få disse oplysninger. Tværtimod har teleselskaberne pligt til at beskytte dem. Her gælder det samme: Dommerkendelse. Og det får man kun i sager om alvorlig kriminalitet.” SKAT siger, at nogle teleoplysninger gemmes efter både udbudsbekendtgørelsen - hvor myndighederne har lettere adgang til oplysninger - og efter logningsbekendtgørelsen, hvortil adgangen er meget mere restriktiv.
Kan SKAT forlange oplysninger udleveret, hvis de er gemt efter begge sæt regler?
“Nej. Hvis oplysningerne er gemt efter begge sæt regler, er det den for myndighederne mest restriktive fortolkning, der gælder, idet der er tale om indgreb i en grundlæggende rettighed for borgerne. Det betyder, at SKAT kun kan få adgang til det, der er gemt efter logningsbekendtgørelsen - for eksempel masteoplysninger - hvis det sker efter en dommerkendelse og kun i sager om alvorlig kriminalitet, uanset at samme teleoplysninger også er gemt efter udbudsbekendtgørelsen.”
