Teleoplysninger
Ret til fortrolighed
Når du ringer eller sender en SMS til et andet menneske, har du ret til fortrolighed.
Oplysninger om, hvem du ringer eller sender en SMS til - eller hvem der ringer eller sender en SMS til dig - er persondata, der efter EUs regler skal beskyttes. Det samme gælder oplysninger om, hvor du befandt dig (lokalitets- eller masteoplysninger), da du ringede eller sendte en SMS, eller da din telefon iøvrigt bare var tændt.
Denne ret til fortrolighed og privatliv følger af EUs charter om grundlæggende rettigheder og den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder samt EUs såkaldte e-persondatadirektiv.
Hvad ved teleselskaberne?
Teleselskaberne må - i henhold til den såkaldte udbudsbekendtgørelse - gemme de oplysninger, der er nødvendige for at kunne sende dig en præcis telefonregning. Det vil sige oplysninger om, hvem du har ringet (eller sendt SMS) til, samt hvor længe samtalen varede - og hvad den kostede.
Selskaberne skal også - i henhold til logningsbekendtgørelsen - gemmer oplysninger om, hvem der har ringet - eller sendt en SMS - til dig og hvor du fysisk befandt dig, da du ringede eller modtog et opkald. Det sker for at kunne opklare alvorlige forbrydelser, herunder terror. Disse oplysninger kaldes ‘masteoplysninger’, fordi teleselskaberne kan se, hvilke telemaster du var tæt på på et givet tidspunkt, og dermed placere dig ganske præcist i landet.
Hvem må få disse data?
Disse oplysninger er som udgangspunkt hemmelige. Men ifølge e-persondatadirektivet kan disse oplysninger udleveres til myndighederne, hvis det sker af hensynet til ‘statens sikkerhed, forsvaret, den offentlige sikkerhed eller forebyggelse, efterforskning, afsløring eller retsforfølgelse i straffesager.” I Danmark betyder det i praksis, at politiet efter en dommerkendelse kan få disse oplysninger udleveret, hvis den person, der undersøges, sigtes for et forhold, der kan give seks års fængsel eller derover.
Hvad med SKAT?
SKAT har en særstatus i Danmark. SKAT behøver ingen dommerkendelse, idet det af skattekontrollovens § 8D fremgår, at SKAT fra firmaer eller myndigheder har ret til de oplysninger, der “skønnes at være af væsentlig betydning for skatteligningen.”
SKAT mener derfor, at et teleselskab har pligt til at udlevere en detaljeret telefonregning og (hvis det skulle være nødvendigt) masteoplysninger, der kan fortælle, hvor en person befandt sig. Her er der med andre ord et sammenstød mellem EU-retten, der fastslår, at teleoplysninger er hemmelige - med mindre myndighederne skal bruge dem for at forebygge eller opklare (alvorlig) kriminalitet, og dansk lov, der giver SKAT mulighed for at hente teleoplysninger for at lave skattekontrol.
Teleselskaberne har hidtil nægtet at udlevere detaljerede teleoplysninger til SKAT - med mindre det sker efter en dommerkendelse. Selskaberne mener, at det ville stride mod EU-retten og grundlovens forbud mod ‘indgreb i meddelelseshemmeligheden’.
Hvem har ret?
Professor, ph.d. Søren Sandfeld Jakobsen, Aalborg Universitet, ekspert i spørgsmål om privatlivsbeskyttelse, svarer her på BTs spørgsmål:
SKAT mener, at det - for at lave skattekontrol - har ret til en detaljeret telefonregning. Der er i praksis tale om oplysninger om, hvem en person har ringet til, hvornår samtalen fandt sted og hvor længe samtalen varede. Er det korrekt?
“Svaret er efter min opfattelse nej. De bagvedligg
