En ung australsk kvinde spillede for første gang i sit liv på hestevæddeløb. Det endte med en vinderkupon. Hun delte sin glæde med sine venner på Facebook, men gevinsten... Den var væk.

Chantelle fra Perth, Australien, satte små 100 kroner på hesten 'Prince of Penzance’, der var en stor underdog til at vinde et hestevæddelø ved Melbourne Cup. Og utroligt nok så vandt hestevæddeløbsnovicen på sit væddemål.

Hun lagde en selfie op på sin Facebook-profil med et billede af sig selv og vinderkuponen med gevinsten på det der svarer til 4000 danske kroner.

Det skulle hun ikke have gjort. For en af Chantelles 'venner' på det sociale medie udnyttede nemlig billedet. Det lykkedes personen at aflæse stregkoden på kuponen. Så da Chantelle gik op til skranken for at afhente sin gevinst, fik hun at vide, at den da allerede var udbetalt. Det skriver radiostationen Triple M.

Hun skriver:

»Til det røvhul der tydeligvis er en ven på Facebook og brugte mit bilede til at få min præmie. Du er en kæmpe idiot. Du ødelagde min dag,« skrev hun.

Chantelle fortæller, at hendes profile er privat, så det må være en af hendes venner, der star bag. Hun truer nu med at luge ud blandt bekendtskaberne på det sociale medie.

Politiet har oplyst, at de er sikre på at finde frem til personen, der uretmæssigt har fået Chantelles penge. Radiostationen gav hende de små 100 kroner som hun brugte på væddemålet.