En ny og farlig virus spredte sig tidligere på ugen på Facebook, hvor uheldige brugere verden over oplevede at få stjålet private billeder og filer, for derefter at blive opkrævet tusindvis af kroner for at få dem igen.

Ifølge Mads Nørgaard Madsen, sikkerhedsekspert og partner i  revisionsselskabet PwC, er vi særligt udsatte, når vi færdes på Facebook.

»Problemet med Facebook er, at vi hele tiden er 'på'. Vi elsker at kommunikere og dele ting med hinanden, og tempoet er vanvittig højt. Det gør os samtidig sårbare, for når tingene går så stærkt, så bliver det desværre også nemmere for nogle mennesker, som ikke vil os det godt, at slå til,« fortæller han til BT.

Tidligere på ugen modtog hundredtusindvis af Facebook-brugere fra hele verden et link, som til forveksling lignede en ganske normal messenger-besked sendt fra en Facebook-ven. Linket, som var sendt som en svg.fil og lignende et foto, indeholdt dog en farlig virus. Der var tale om en såkaldt ransomware virus, der betyder, at ens data bliver 'kidnappet'. Vil man derefter have sine private familiebilleder fra diverse ferierejser, bryllupper og andre begivenheder igen, skal der betales penge til de kriminelle bagmænd. I dette tilfælde helt op til 7.000 kroner.

Og det kan være så godt som umuligt, at få sine data tilbage, uden at betale. Alligevel råder Mads Nørgaard Madsen til, at man i princippet bør undlade at betale.

»Som fagmand vil mit råd altid være, at man ikke skal betale penge til de kriminelle bagmænd. Hvis de ikke får penge, for deres kriminelle arbejde, kan de jo ikke blive ved. Men hvis man allerede er blevet inficeret og har fået låst sin computer, kan jeg sagtens forstå, hvis man føler sig presset til at betale. Der kan jo være tale om, at alle ens billeder eller andre følsomme oplysninger risikeres at være tabt,« siger han.

Selvom man aldrig kan vide sig helt sikker, når det flyver om sig med 'likes', billeder og messenger-beskeder på Facebook, har Mads Nørgaard Madsen fire gode og overordnede råd, som man bør være opmærksom på, når man færdes på Facebook.

Password

En klassisk faldgrube for rigtig mange Facebook-brugere. Rigtigt mange bruger det samme password til alt lige fra vores netbank, email, datingsider, bettingsider og forskellige konti på diverse sociale medier. For mange er det svært, at skulle huske flere forskellige password, og derfor vælger man at bruge enten det samme eller et meget lidt varierende password til det hele. Og så ender det ofte ud med et '1-2-3-4-5-6' password, som er nemt at huske. Hvis et af de pågældende sites så bliver hacket, så har bagmændene pludselig passwordet til samtlige af dine konti på nettet. Derfor bør man altid vælge såkaldte ’unikke’ og mere avancerede passwords til forskellige tjenester. Ulempen er selvfølgelig, at de er sværere at huske. Omvendt er man sikkerhedsmæssigt langt bedre stillet.

Personfølsomme oplysninger

Desværre sker det ofte, at folk får delt oplysninger på Facebook, som egentlig kun var tiltænkt ganske få andre. Men som alle lige pludselig får adgang til. Det er eksempelvis ikke særlig smart at dele billeder af sine kreditkortoplysninger, sit pas, flybilletter eller lign. Det kan hurtigt ende med at blive misbrugt. Derudover løber man også en risiko, hvis man deler en opdatering fra lufthaven om, at man er på vej til to ugers ferie i sydens sol. På den måde signalerer man til resten af omverdenen og dermed også til indbrudstyve, at ens hus står gabende tomt.

Indhold kan ikke fjernes

Det er også værd at huske på, at internettet sjældent 'glemmer', når man først har lagt et billede eller en video på Facebook. Når først det er ude, er det så godt som umuligt at få det fjernet igen. Det er der mange, som ikke tænker over. Desværre er der ikke meget at gøre, når man først har fortrudt.

Backup

Sørg altid for at tage back-up af dine data. Enten ved at bruge en af de såkaldte ’cloud-tjenester’, hvor man kan gemme sine billeder, videoer eller lignende online, eller ved en god og gammeldags ekstern harddisk. På den måde er man langt mindre sårbar, hvis man eksempelvis kommer til at åbne en inficeret fil, som tilsyneladende er sendt fra en ven. Vælger man sidstnævnte løsning er det vigtigt, at den eksterne enhed kun er tilsluttet, når selve backuppen foretages. Ellers risikerer man, at også ens eksterne harddisk inficeres ved et angreb.