Så fik Pierre-Emile Højbjerg debut for Schalke.
Efter at have været bænket i weekendens bundesliga-kamp, fik den danske midtbanespiller det sidste kvarter i aftes mod APOEL i Europa League.
Her vandt det tyske hold med hele 3-0 på Cypern, men uheldigvis for Pierre-Emile Højbjerg var løjerne slut, da han kom på banen i stedet for Klaas Jan Huntelaar.
På det tidspunkt havde den hollandske angriber scoret to gange, mens Joel Matip havde lavet et enkelt mål.
Og på den måde fik Schalke gjort det, som hverken FC København, AaB og FC Midtjylland tidligere har formået: At få skovlen godt og grundigt under cyprioterne.
Hos Tottenham var skadede Christian Eriksen ikke med i truppen, da London-holdet slog debutanten Qarabaq med 3-1.
Kasakhstan-holdet chokerede ellers White Hart Lane ved at komme foran efter kun syv minutter – det lavede Heung-Min Song dog om på inden pausen, og Erik Lamela udbyggede i anden halvleg.
