Pierre-Emile Højbjerg løb rundt med en tung hemmelighed før og under EM-kvalkampene mod Albanien og Portugal. På et tidspunkt var sorgen så stor, at den satte sig fysisk i hans krop.

Sms-beskeden tikkede ind torsdag i sidste uge klokken 12.24.

- Du må først udgive det efter begge landskampe. Det er for mit eget bedste.

Afsenderen var Pierre-Emile Højbjerg. Landsholdets mest lysende upcoming stjerne med dagligdag i den tyske topklub Bayern München. To timer tidligere havde den 19-årige Østerbro-knægt i en åbenhjertig snak med BT talt ud om sorgen og de smerter, den har plantet i hans krop midt i en personlig krise. En for offentligheden hemmelig mental øjeblikkelig nedtur, der udgjorde optakten til opgørene mod Albanien og Portugal.

Pierre-Emile Højbjerg gennemlever lige nu den værste tid siden sin fars død. En historie, der ikke skulle ud, før de vigtige EM-kvalifikationskampe var færdigspillede. Det er de nu. Med Pierre-Emile Højbjerg som en af de få lyspunkter i kampen mod Portugal.

På overfladen var sårbarheden parkeret i München, da Pierre-Emile Højbjerg landede i landsholdslejren. Med rank ryg og strakt hals skabte han overskrifter med historien om den kontante udmelding til Bayern-bosserne om at ville søge væk, hvis han ikke snart får spilletid på favoritpositionen på midtbanen.

- Det viser, jeg har nosser, som han formulerede det.

Men bag det skarpe blik og den robuste statur hærgede kaos. Tristheden, sorgen og uroen. Mindre end et halvt år efter Pierre-Emile Højbjergs far, Christian Højbjerg, sov ind efter længere tids mavekræft, har nedturen for alvor sat sine skarpe nåle i den unge dansker.

- I starten gør det selvfølgelig ondt, men det er tre-fire måneder efter, der hvor jeg er nu, at det gør rigtig ondt. Hvor savnet begynder at blive stort. Rutinen kører, men du savner den, som plejer at være der for dig i hverdagen. Du kan ikke ringe. Han ringer ikke på din fødselsdag. Det er... Det er svært, siger Pierre-Emile Højbjerg, der er opvokset på Østerbro i København med sin franske mor, danske far, søster og bror.

Teenageren og BTs udsendte står ved bardisken på Hotel Marina i Helsingør. Scenen er 30 minutters ’mixed zone’ for journalister, hvor landsholdsspillere og trænere står til rådighed.

De fleste er i gang med interviews i hotellets hall lidt derfra. Om forsvarsproblemerne frem mod opgøret i Albanien, udlandsproffernes hverdag i europæiske klubber og drømmene om landsholdsdebut for de nye i flokken.

Pierre-Emile Højbjerg står i shorts, blå DBU-træningsdragt og hvide kondisko. Han er fattet, mens han taler om sin store sorg. Alligevel er det tydeligt, at han har smidt sit forsvarsskjold. Han har brug for at snakke og erkende sin situation. Og ikke mindst acceptere den.

- Det er svært, hvis du ikke accepterer det. Hvis du ikke siger ’okay, lad følelserne gribe dig’. Jeg har måske skubbet det for meget væk og været for hård ved mig selv. Det har så ramt mig det seneste stykke tid. Ramt mig på en meget hård måde, forklarer han og fortæller om de smerter, der pludselig ramte.

Der er ikke behov for opfølgende spørgsmål. Han snakker.

- De seneste tre uger har jeg haft rigtig ondt i kroppen. Vi fik taget scanninger, fordi jeg ikke vidste, hvor smerterne kom fra. Det gjorde bare ondt. Jeg fik lavet alle mulige undersøgelser og målt mit blod, fortæller han.

Kuren kom fra uventet side. Jo, der var da lidt bøvl med ømhed i musklerne, men det var intet i forhold til de smerter, han følte.
Hjælpen fandt han i de trygge rammer hos familien, hvor han fik grædt og talt ud.

- Jeg har været ked af det, men ville ikke rigtigt acceptere det. Men så kom jeg hjem til min mor og kom ud med mine følelser. Det var rart at være tilbage hos nogle, der følte, som du gjorde. Som vidste, hvad du tænkte, uden du behøvede at sige det. Da jeg vågnede morgenen efter, havde jeg slet ikke lige så ondt mere. Jeg kan tydeligt huske, at trykket blev lettet. Det har lært mig noget som menneske. fortæller Højbjerg, der dog stadig mærker sorgen dybt i sig.

Den manglende spilletid i Bayern München har gjort nedturen værre.

- For mig er den sværeste periode den, jeg går igennem lige nu og har gået igennem de seneste tre uger. Du spiller ikke hver weekend, du ser ikke frem til noget hver weekend. Du har ikke det der, hvor du kan sige, at hver weekend har jeg en kamp, jeg kan beskæftige mig med. Når du ikke har det, bliver du måske lidt ked af det. Så kommer der andre tanker i hovedet og på den måde, er det en sort cirkel.

Er det også en af grundene til, at du er klar til at tage konsekvensen og søge væk fra Bayern?

- Det er ikke kun på grund af det. Selvfølgelig er det en ting, at jeg har mistet noget og savner det. Men en anden ting er fodbolden. Man skal også huske at skelne, lyder det.

Bayern München er da heller ikke umiddelbart klar til at sende 19-årige Pierre-Emile Højbjerg videre. Som 16-årig kom han til klubben fra Brøndby, som 17-årig fik han debut, og som 19-årig er han fast omkring førsteholdet i verdens måske mest velspillende fodboldklub.

- Jeg har haft et møde med sportsdirektør Matthias Sammer. Han har sagt til mig: Du er 100 procent Bayern-spiller.

Om han også er det efter vinterens transfervindue, er der god grund til at betvivle. I første omgang gælder det om at finde sig selv. Og få glæden tilbage. Heldigvis er der lys forude. En ny sms fra Pierre-Emile Højbjerg tikker ind:

- Jeg er godt på vej.