Eivind Kolding nåede kun at sidde halvandet år på posten som administrerende direktør for Danske Bank. Og i den periode har Danske Bank været hårdt kritiseret bl.a. for en kluntet kommunikation, og bankens image er styrtdykket i de senere år. Eivind Kolding er samtidig mærket af, at han sad som næstformand, da Danske Bank købte op i Irland og Finland. Særligt kæmpeopkøbene i Irland har siden plaget banken.

Ifølge erhvervskommentator Jens Chr. Hansen fra Berlingske Business har de mange dårlige sager skabt en dårlig stemning mellem Kolding og bankens bestyrelse.

- Jeg vil tro, at stemningen mellem Eivind Kolding og bestyrelsen er blevet dårligere og dårligere. De har haft en masse dårlige sager inden for det seneste år. Vi husker alle New Standard/ New Normal, vi husker, da banken i februar satte nye gebyrer på, vi husker da Eivind Kolding for en måned siden var ude at kritisere F1-lånene og sagde til politikerne, dem må i afskaffe, siger Jens Chr. Hansen til B TV.

Selv om bestyrelsen også bærer en stor del af ansvaret for det store tab af image og de andre dårlige sager, så er det naturligt, at det er topchefen, der ryger på porten, forklarer erhvervskommentatoren.

- Alt i alt har Eivind Kolding kikset timingen, og han har kikset kommunikationen. Bestyrelsen er blevet mere og mere utilfreds med hans kommunikation. Til sidst tror jeg, at det ene ord har taget det andet, og så er det jo altid topchefen, der må ud.

Eivind Koldings dårlige sager

Katastrofal kampagne
Danske Bank lancerede d. 15. november 2012 en stort opsat imagekampagne med titlen 'New Normal – New Standard'. Kampagnen udløste dog stærkt negative reaktioner, fordi kunder mente, at kampagnen var hyklerisk og ikke harmonerede med virkeligheden.
Banken måtte kort efter lanceringen fjerne et billede af en demonstrant fra 'Occupy'-bevægelsen mod storbankerne efter beskyldninger om falsk markedsføring.
Flere kunder forlod banken i vrede, og reklamen blev desuden kåret som årets værste.

En omvendt 'Robin Hood'
I januar 2013 stod banken igen for skud – denne gang for at kræve gebyr for at have en almindelig lønkonto.
Med de nye gebyrer skulle bankunderne til at betale op til 120 kr. i kvartalet for at have en konto til sine lønudbetalinger, eller 40 kr. pr. gang, man ønskede at sætte penge ind i en af Danske Banks filialer.
De nye gebyrer blev kritiseret for at ramme de af bankens kunder, der har få bankforretninger i løbet af et år. Gebyrerne udløste en sandt ramaskrig blandt kunderne, og gebyrtiltaget blev kaldt ' en omvendt Robin Hood', hvor banken forsøgte at lukke de dårlige kunder - dem banken tjener færrest penge på - ude fra det gode selskab.

Kæmpe kundeflugt
Danske Bank har mistet kunder i massevis det seneste år. En undersøgelse foretaget af analysefirmaet Voxmeter viste i maj 2013, at banken har mistet mere end 100.000 kunder på godt et år. Konkurrenten Nordea er derimod gået frem og har tiltrukket 90.000 nye kunder.
Danske Bank har aldrig bekræftet tallene, men oplyste selv, at der i årets første kvartal var cirka 30.000 kunder, der forlod Danske Bank.

Skabte usikkerhed om F1-lån
Et forbud mod F1-lån er nødvendigt. Sådan lød den opsigtsvækkende melding fra Danske Banks direktør, Eivind Kolding, i sommers. Kolding var ude at bede politikerne om at forbyde realkredittens omdiskuterede F1-lån. Det fik flere eksperter og bl.a. Jyske Banks topchef, Anders Dam, til at rase.
- Jeg havde foretrukket, at det her emne var blevet debatteret i Finansrådets bestyrelse, fordi forslaget er så kontroversielt, at det ellers risikerer at splitte sektoren i dette meget vitale spørgsmål, lød det fra Anders Dam.

Fejlslagne investeringer
Eivind Kolding er også mærket af, at han sad som næstformand, da Danske Bank købte op i Irland og Finland - opkøb, der siden har plaget banken.
Eivind Kolding har siden beklaget de flere fejlslagne investeringer - især til det voldsomt tabsgivende indtog i Irland.
- I vores ambition om at indfri markedets og investorernes forventninger om vækst og skaffe kortsigtede gevinster til os selv og vores kunder mistede vi i et vist omfang fokus på de langsigtede værdier. Det indrømmer og beklager vi, skrev topdirektøren i en kronik.

Lukkede kassen i 131 banker
Det vakte også stor hovedrysten blandt mange almindelige danskere, da Danske Bank i efteråret 2012 bekendtgjorde planerne om at lukke kassen i 131 filialer landet over.
Lukningerne skete 9. januar 2013, og der er nu kun 55 traditionelle bankfilialer tilbage med kasser. Tiltaget var en direkte konsekvens af, at stadig flere kunder udelukkende bruger netbanken eller telefonen. Men tiltaget vakte især kritik hos Ældresagen og Dansk Blindesamfund.

'Fartblind under krisen'
Eivind Kolding måtte i en kronik i Politiken december 2012 undskylde for bankens ageren under finanskrisen. Eivind Kolding beklagede bankens overivrige og profithungrende kurs op til 2008 og tog et medansvar for, at krisen gik som den gik.
- Under den lange optur i årene op til krisen, hvor det hele gik stærkt, blev de fleste danske banker også fartblinde. Det gjaldt også Danske Bank, skrev han bl.a.
- Vi påtager os også vores del af ansvaret. Som Danmarks største bank har vi naturligvis et medansvar, for at krisen gik som den gik – på godt og ondt. Undskyldningen kom for sent ifølge flere eksperter.