- Selvfølgelig er det altid surt brat at skulle forlade en virksomhed. Det, ville vi alle sammen synes, ville være en ydmygende oplevelse. Men når han har sundet sig lidt, er jeg sikker på, at han måske oven i købet være lidt lettet over det og glæde sig over de nye døre, der åbner sig for ham bag den, der lige er lukket. Jeg tror ikke, det er et skifte, han kommer til at fortryde i det lange løb, siger Aamund.

Mandag morgen blev Eivind Kolding fyret med øjeblikkelig virkning som ordførende direktør i Danske Bank. Han bliver erstattet af Thomas F. Borgen.

Årsagen til fyringen er ifølge bestyrelsesformand Ole Andersen, at Kolding 'mangler dybere bankkompetencer.'

En afskedssalut, som kunne opfattes som et karaktermord, men som ifølge Asger Aamund på ingen måde ødelægger Koldings fremtidige jobmuligheder.

- Det er, som det er. Hvis man er topchef for et stort og udsat firma, så er man på en farlig holdeplads. Så får man en hyre, der svarer til det, og man får en afskedspakke, der står mål med risikoen, siger Aamund, som på ingen måde opfatter Kolding som en færdig mand.