Direktøren for det hele, den 27-årige SFer og skatteminister Thor Möger Pedersen er en høflig ung mand.

Han giver hånd, både når han siger goddag og farvel. Og han siger ’tak for mad, B.T.’, når vi har taget et stykke med leverpostej med til ham, så han kan forklare, hvorfor det kun er hårdtarbejdende danskere, der smører leverpostejsmadder, der skal have skattelettelser.

Sådan er Thor. Korrekt, beleven og i besiddelse af en selvtillid, der rager tårnhøjt op over hans 172 cm lange krop.

- Selv om man er en lille splejs, kan man godt have store visioner, siger han.

Da Søvndal-Sohn alliancen, som har styret SF siden 2008, brød sammen lige efter valget, trådte Thor et skridt frem.Som den mest naturlige ting i verden udfyldte han det magttomrum, som Villy Søvndal og Ole Sohn efterlod, da partiformanden fik travlt med at redde verden, og Ole Sohn fik travlt med at redde sig selv fra sin kommunistfortid.

Thor Möger Pedersen er i dag reelt SF's daglige leder. Han sidder i alle de centrale regeringsudvalg og deltager i dem alle med stor entusiasme. Man fortæller om ham, at han ligefrem nyder at møde op i sit ministerium hver eneste dag og udstråler en arbejdsglæde, som smitter af på hans omgivelser.

Andre er dog ikke helt så imponerede. Måske fordi de også har oplevet en anden og mere brutal side af Thor. Blandt sine egne har han på rekordtid fået tilnavnet ’regeringen’, fordi han insisterer på at tale regeringens sag internt i SF. Andre kalder ham hånligt SF's administrerende direktør. Det bryder han sig ikke om.

- Jeg er stolt og ydmyg over at være minister. Men SF er ikke en virksomhed, og jeg er ikke direktør, siger han.

Alligevel er det en kendsgerning, at Thor Möger Pedersen har opbygget en stærk magtbase i SF. Han var i 2010 Villy Søvndals håndplukkede kandidat til næstformandsposten i partiet, og der er næppe nogen tvivl om, at Villy Søvndal ser ham som sin naturlige arvtager.

Kredse i SF taler i fortrolighed om, at formanden overvejer at trække sig midt i valgperioden for fuldt og helt at hellige sig det krævende job som udenrigsminister. Argumentet er, at Villy Søvndal efter fire måneder som minister fornemmer, at han får sværere og sværere ved at afse tid til at styre partiet, når han ofte opholder sig et sted i udlandet. Samtidig er han ved at være fysisk mærket af de mange rejser og lange arbejdsdage.

Ingen beslutninger er truffet om den besværlige arvefølge i SF, men der er omvendt heller ingen tvivl om, at Thor Möger Pedersen er Villy Søvndals foretrukne kronprins.

Når SF-formanden spørges om arvefølgen, svarer han henholdende:

- Jeg har tidligere sagt, at jeg ikke sidder som formand, når jeg når den nuværende paves alder. Det giver mig lidt tid at løbe på, siger Villy Søvndal.

Om to måneder runder han 60 år.

Andre kandidater kunne være handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr. Imod hendes chancer taler, at hun tabte urafstemningen om formandsposten til Villy Søvndal i 2005. Blandt de unge talenter rager sundhedsminister Astrid Krag og den politiske ordfører Jesper Petersen også op i landskabet.

Men selv om Thor Möger Pedersens magtbase i SF stadig er ret smal, lyder vurderingen, at formanden får sin vilje, hvis han kaster al sin prestige ind på at bakke Thor Möger Pedersen op.

Villy Søvndals tillid til sin unge skatteminister synes ubegrænset. Han kalder Thor Möger Pedersen ’så rasende dygtig’, at det ikke er et talent, man kan forbigå.

- Jeg har set en del ildsjæle gennem årene – også mange meget dygtige. Men blikket for detaljen og helheden på samme tid er uforligneligt hos Thor. Det var svært at overse, siger Villy Søvndal om de kvaliteter, han hæftede sig ved, da han i 2006 spottede den unge Thor.

- Han var hér og dér og alle vegne i en række SFU-arrangementer. Men det var selvfølgelig mobiliseringen til de helt store velfærdsdemonstrationer og det faktum, at så ung en mand ikke alene havde så åbenlyst et stort organisatorisk talent, men også havde etableret et netværk langt ind i fagbevægelse og politik, der gjorde indtryk, siger Villy Søvndal.

Thor Möger Pedersens kometagtige karriere i SF har både vakt opsigt og en vis irritation. Nogle siger, at han en gang imellem er lidt for smart. Som da gruppeformand Pernille Vigsø Bagge forrige søndag dummede sig med sit forslag om at kalde Kirkeministeriet for ’ministeriet for livsanskuelser’. Villy Søvndal befandt sig i Bruxelles og anede intet om den krise, gruppeformanden kastede partiet ud i. Så det var skatteministeren, som ikke engang er medlem af Folketinget, der greb ind.

Via sin spindoktor og andre SFere fik Thor Möger Pedersen banket hende på plads. Mandag morgen trak Pernille Vigsø Bagge forslaget tilbage. Så langt, så godt, men internt blev det også bemærket, at Thor ikke stoppede der. På en eller anden måde blev det lækket til pressen, at det var ham, der stod bag irettesættelsen. Det var lidt for smart.

Men det er svært at kritisere en person, der som den eneste SFer har formået at profilere sit parti i regering på en positiv måde. Han var driftsikker, da han nedsatte den skattekommission, der skal kulegrave forholdene omkring lækage og indblanding i Stephen Kinnocks og Helle Thorning-Schmidts skattesag.

Og han demonstrerede politisk råstyrke, da han kom med den vanskelige melding om, at ledige og studerende ikke skal forvente skattelettelser i denne omgang. De få vindersager, SF har haft, kommer alle fra Thor Möger Pedersens hånd.