Søvndal vil gå diplomatiets vej
Udenrigsminister Villy Søvndal overvejer udspillet fra Frankrigs præsident, der vil bremse konflikten i Syrien uden Kinas og Ruslands hjælp. Han har dog ikke opgivet at russerne med på holdet.
Udenrigsminister Villy Søvndal overvejer udspillet fra Frankrigs præsident, der vil bremse konflikten i Syrien uden Kinas og Ruslands hjælp. Han har dog ikke opgivet at russerne med på holdet.
Efter Kina og Ruslands veto mod en FN-resolution om Syrien, må verdens lande gå uden om FN for at stoppe det syriske regimes overgreb mod befolkningen.
Det mener den franske præsident, Nicolas Sarkozy, men herhjemme har udenrigsminister Villy Søvndal (SF) endnu ikke opgivet at få russerne og kineserne til at samabejde.
Til Berlingske Nyhedsbureau siger udenrigsministeren, at han ser positivt på det franske udspil, men at presset på Syriens præsident, Bashar al-Assad, er mest effektivt, hvis det kommer fra et samlet FN.
- P.t. er den eneste udgang på konflikten en diplomatisk løsning, så vi er nødt til at fortsætte dialogen med russerne. De må forstå, at de kan være med til at stoppe regimets overbreb, siger Villy Søvndal.
Mens de vestlige lande og deres arabiske allierede venter på russerne, handler det om at fastholde og måske endda stramme sanktionerne mod Syrien. Samtidig skal støtten Bashar-styrets modstandere intensiveres, erklærer Søvndal, der udelukker muligheden for et militært indgreb.
Det vækker undren hos Venstres udenrigsordfører, Søren Pind (V), som drager paralleller til situationen i Libyen, hvor den danske regering sendte flyvevåbnet i kamp for at vælte Gaddafi. Men der er en markant forskel, understreger udenrigsministeren.
- I Libyen gik Den Arabisk Liga, Den Afrikanske Union og FN sammen om at støtte en militær intervention. Læren af tidligere konflikter er, at det er nødvendigt med stærke og holdbare alliancer for at langtidssikre et lands fremtid, siger Villy Søvndal.
Over for Reuters begræder lederen af oppositionsgruppen Syriens Nationalråd, Burhan Ghalioun, Kinas og Ruslands holdning. Han betegner vetoet i FNs sikkerhedsråd som et »license to kill« til det syriske regime.