Ida afviser dog, at den blev fjernet på grund af konkurrencen.

- Det har hele tiden været planen, at den skulle af d. 5. marts. Og da jeg ikke synes, at den generer min sang, holder jeg mig til den plan, fortalte hun til Billed-Bladet i februar, da nyheden først kom frem.

Kan stadig synge

Selvom den tilsyneladende ikke påvirkede den 17-åriges sang, luftede Blachman sin bekymring for sangfuglens specielle stemme og udtale af de kendte sangtekster, som hun har modtaget massive roser for siden sin første optræden.

- Man kan håbe, at det ikke ændrer hendes særlige klang, når hun får fjernet bøjlen. Ellers må vi sgu putte den tilbage i munden, lød det fra dommeren i sidste fredags X Factor.

Men det slipper sangerinden for. Hun kan nemlig berolige den skaldede dommer:

- Nej, det påvirker ikke min sang, at jeg har smidt bøjlen. Jeg testede faktisk, da jeg kom ud fra tandlægen. Og bare rolig: Jeg kan stadig godt synge, siger hun til dr.dk/xfactor.

Dejligt at mærke

Ida har haft bøjlen på i tre år og siger selv, at hun næsten glemte, den var der. Det var alligevel en glad Ida, der forlod tandlægestolen med sine gamle glatte tænder.

- Jeg er vildt glad for at være kommet af med bøjlen. Det er dejligt at mærke, at tænderne er helt glatte. Og nu kan jeg fløjte igen, jubler hun til DR.

RIP bøjle

Det lader dog til, at Idas dommer og mentor, Pernille Rosendahl, kommer til at savne togskinnerne. I hvert fald postede hun mandag aften et billede af sin bebøjlede deltager på Twitter med teksten: ’Det sidste smil med bøjle. RIP bøjle’.