- Ja, det var mig, der sendte ham afsted. Han havde brug for at få et lidt mere friskt look, og så er han slet ikke blevet klippet siden han startede i audition-forløbet. Han trængte sgu lige til at få klippet lokkerne lidt, griner Cutfather.

Han ved godt, at udseendet er vigtigt, og at mange af de kvindelige seere måske stemmer på Sveinur, fordi han er en flot fyr. Men det er ikke noget, han ser noget problem i:

- Det hedder jo ’X Factor’. Det her program handler ikke kun om stemmen og om at stå med lukkede øjne og synge inderligt. Vinderen skal have hele pakken – have det der ekstra, siger han, men understreger, at han ikke forsøger at presse noget ned over sine deltagere.

- Thomas Blachman siger, det er ham, der vil bestemme over sine artister. Men jeg prøver selv at få det bedste frem i mine. Der er væsentligt forskel på metoderne, men vi får gode resultater på hver sin måde, siger Cutfather.