Danske sportsjournalister har tidligere under OL fået fokus for deres nære forhold til atleterne, og nu bliver der rettet ny kritik mod dem.

»Kom så Pernille! Pernille! Kom så! Jaaaaaah! Det bliver OL-guld til Pernille.«

Ligesom mange hjemme i stuerne formentlig havde svært ved at skjule engagementet ved Pernille Blumes OL-triumf, var der også entusiasme for alle pengene i kommentatorboksen hos DR, da det første danske OL-guld i svømning siden 1948 blev sikret.

Den danske svømmers triumf er der næppe nogen, som ønsker at pille ved, men der bliver i stedet rettet kritik mod det journalistiske arbejde bag guld-øjeblikket.

I en klumme i Kristeligt Dagblad tager Sørine Gotfredsen, der er forfatter, journalist og præst, udgangspunkt i den triumf, da hun kigger nærmere på noget, hun ser som et problem i dansk sportsjournalistik. Problemet kalder hun ’hæmningsløst skrigeri’.

»Nu ved jeg godt, hvad nogle vil sige: »Herregud, vær nu ikke så sur, de er jo bare glade.« Ja, det er de, men kunsten, når man sidder bag en mikrofon og skal formidle et stort øjeblik, er jo netop at kunne bevare talens brug på trods af de medrivende omstændigheder. Enhver kan sidde og råbe og skrige, men enhver kan ikke være en dygtig kommentator,« skriver Sørine Gotfredsen.

Hun er kritisk over for måden, som de danske sportskommentatorer udtrykker sig på, og her retter hun specielt blikket mod de unge af slagsen. Hun så gerne, at man var lidt inspireret af tidligere kommentatorer som Gunnar 'Nu' Hansen og Flemming Toft, der formåede at holde værdigheden

»De ofte meget unge kommentatorer ser det i høj grad som deres opgave at skabe et komplet hæmningsløst følelseshysteri, for de er opdraget i en epoke, hvor det ubegrænset spontane udgør et mål i sig selv,« skriver hun.

Hendes kritik bliver mødt meget forskelligt i journalistmiljøet, hvor der både er folk, som er uenige, men der er også personer, der bakker hende op.

Det er ikke første gang, at de danske sportsjournalister er under lup for deres arbejde i Rio. Tidligere tiltrak det meget opmærksomhed, da DR’s Peter Falktoft valgte at kramme den grædende svømmer Rikke Møller Pedersen, efter hun havde skuffet i sin favoritdisciplin.

Det skabte uenighed i journalistmiljøet. Blandt BT's læsere var der dog stor opbakning om at vise medfølelse. Hele 90 procent mente i BT's afstemning, at det var i orden. Der var dog også enkelte, som mente, at journalisten skulle holde den kritiske afstand til sin kilde.

I et blogindlæg i Politiken har journalisten Jakob Sheikh ligeledes haft fokus på forholdet mellem journalister og kilder, og selv om hans øjne var mere rettet mod udenlandske journalister, var han også kritisk over for de danske.

»Ved håndboldkampene i Rio er det hændt, at journalister har givet high fives til de danske spillere efter en sejr. Andre har sågar fået taget selfies med de danske atleter. Det skader ikke bare den enkeltes journalistiske integritet, men standens kollektive ry,« har han skrevet.

Sportsjournalisters glæde eller ej, så har Danmark indtil videre sikret sig ni OL-medaljer, mens Christinna Pedersen og Kamilla Rytter-Juhl er sikre på den 10., da de spillede sig i finalen i damedouble i badminton.