DBU har accepteret, at man vil forhandle om kollektive aftaler - og ikke indivduelle - når de mødes med Spillerforeningen torsdag.
Torsdag tager Spillerforeningen og DBU hul på nye forhandlinger i den verserende spillerkonlfikt. Spillerforeningen melder nu, at man efter aftale med DBU vil forhandle om kollektive aftaler, selvom DBU tidligere har stået fast på, at der skulle forhandles nye, individuelle aftaler mellem parterne.
Til mødet vil enkelte landsholdsspillere også være til stede.
»Nu sætter vi spillere tid af til at mødes med DBU i et travlt program. Så jeg regner med, at de aftalte forhandlinger om nye kollektive aftaler mellem Spillerforeningen og DBU vil få en god start,« siger landsholdets anfører Daniel Agger i en pressemeddelelse.
»Vi ser frem til en direkte dialog med flere af spillerne, som vi har efterspurgt det i længere tid. Det er rigtigt godt skridt i den rigtige retning og i arbejdet for at få en løsning, så landsholdene kan spille de vigtige venskabskampe om et par uger,« siger Jakob Høyer, kommunikationschef i DBU, til DBUs hjemmeside.
Forhandlingerne er indtil videre skemasat til torsdag, fredag og mandag
