Den længerevarende konflikt mellem DBU og Spillerforeningen er måske på vej mod en løsning. De to parter indkalder til pressemøde lørdag eftermiddag.

Spillerforeningen og DBU har længe været på kant med hinanden, men nu er der efter alt at dømme kommet et gennembrud i striden. Ifølge TV2 Sport er de to parter blevet enige om en aftale, som de vil præsenterer på et fælles pressemøde lørdag.

»Med henblik på at give en status på de igangværende landsholdsforhandlinger indkalder DBU og Spillerforeningen til pressemøde i Parken lørdag den 21. marts klokken 13.30,« lyder det i en pressemeddelelse fra DBU og Spillerforeningen.

BT følger sagen og opdaterer løbende.