12 fyringer i DBU, et farvel til både A-landstræneren og assistenten, en spareøvelse i millionklassen og en stor konflikt med landsholdsspillerne. Sådan lyder en del af opgørelsen over Claus Bretton-Meyers første år i DBU-direktørstolen. Omvæltningen har været markant, det er gået stærkt, Bretton-Meyer har travlt.

I erhvervslivet benytter man sig af et særligt, selvopfundet begreb. En ny direktør med hovedrengøring for øje og upopulære beslutninger med sig under armen kaldes for oprydderen.

»Han er meget almindelig i erhvervslivet, og DBU adskiller sig i princippet ikke fra andre virksomheder. Oprydderen er typisk kun i en virksomhed i en periode på to til tre år, så rykker de videre,« siger Henrik Ørholst, redaktør af VL Nyt, der udsendes til netværket for danske topledere.

Allerede i sin første periode i DBU gjorde Claus Bretton-Meyer det tydeligt for alle, at han ikke har til hensigt at være direktør samme sted i længere tid. Bretton-Meyer er bedst, når noget skal vækstes eller laves om. Hel jordnær drift er ikke hans stærke side, lød det.

Og der er i den grad lavet om og rykket op i DBU. Undervejs har oprydningen og omvæltningerne bragt Claus Bretton-Meyer på kollisionskurs med sin forgænger, landstræneren og spillerne. Det lader ikke til at påvirke DBU-direktøren, men i magtfulde kredse i fodbolddanmark tales der om, at Bretton-Meyer har handlet med mangel på respekt og uden den tilstrækkelige fingerspidsfornemmelse. Han er gået efter billige point i offentligheden, loyale DBU-ansatte er ufint ofret, og der er lidt klodsmajor over ham. Læg dertil, at Bretton-Meyer ikke forstår, at DBU ikke skal eller kan håndteres som en normal virksomhed.

Sådan lyder utilfredse stemmer, ingen ønsker dog at træde frem til citat. Men mon ikke Claus Bretton-Meyer ganske glimrende kender dem, og det samme gør sig gældende i DBUs bestyrelse, hvor fokus har været på at opnå markante ændringer. Det har den ifølge FC Københavns tidligere sportsdirektør Carsten V. Jensen så også fået.

»DBUs bestyrelse ønsker sig forandring og et nyt DBU og fandt Claus Bretton-Meyer som den mest kompetente til at løse opgaven. DBU var naturligvis helt bevidste om Claus Bretton-Meyers manglende indsigt i fodboldverdenen og dens mekanismer og så det måske endda som en styrke, at han ikke var 'tynget' af en fodboldfortid. DBU har fået, hvad de søgte,« siger Carsten V. Jensen, der så tirsdagens pressemøde med Morten Olsen, hvor landstræneren undervejs udsendte signal om, at han ikke stortrives under den nuværende DBU-direktør.

»Det er to kulturer, der er stødt sammen, som jeg ser det. Der er helt grundlæggende forskelle på, hvordan Claus Bretton-Meyer og Morten Olsen ser opgaven, de har foran sig, og hvordan man skaber en stærk præstationsgruppe. Claus Bretton-Meyer siger, de SKAL vinde kampe og SKAL kvalificere sig til slutrunder, mens Morten Olsen med egne ord er tilhænger af en kultur, der siger, vi KAN, og vi VIL,« lyder det fra Carsten V. Jensen.

Før Claus Bretton-Meyer tiltrådte som DBU-direktør, sad Jim Stjerne Hansen på samme post. Godt nok var titlen generalsekretær, men jobfunktionen var den samme. Ingen var i tvivl om, at Jim Stjerne Hansen var DBU-mand helt ind til benet. Samme følelse går Bretton-Meyer ikke rundt med. For ham er DBU at betragte som en virksomhed, og i den er han ansat til at træffe beslutninger, og flere af disse kan være upopulære.

I den øjeblikkelige konflikt mellem DBU og Spillerforeningen sidder Claus Bretton-Meyer ved forhandlingsbordet. Undervejs har han flere gange forladt forhandlinger, fordi han skulle tilbage til sit bagland og søge mandat til at gå videre med specifikke aftaler. Det har skabt undren og efterladt indtrykket af, at Bretton-Meyer styres af bestyrelsen og derefter sendes til frontlinjen for at kæmpe de beskidte kampe.

Det er præcis sådan, det forholder sig i mange større virksomheder, når oprydderen indtræder. Det bliver grimt og gør ondt i to til tre år, så er opgaven fuldført, og han forlader sin arbejdsgiver igen. Sådan kan Claus Bretton-Meyers plan også se ud, og mens han fuldfører den, skaber han en masse opmærksomhed omkring sin person i Danmark. Den slags hæmmer heller ikke, når der skal findes nye udfordringer i fremtiden.