Efter Morten Olsen kom DBU-ledelsen i forkøbet og gjorde det klart, at han ikke fortsætter som landstræner, når kontrakten udløber i sommeren 2016, har det helt naturligt floreret med mange bud på kandidater til at afløse Olsen.

Kasper Hjulmand, Ståle Solbakken, Kent Nielsen, Morten Wiegjorst og selvfølgelig Michael Laudrup er alle nævnt som solide skandinaviske bud. Vurderet ud fra navnet alene kan de færreste vel blive uenige om, at Michael Laudrup er suverænt det største af slagsen.

Men meget, rigtigt meget, taler imod, at det skulle blive netop 50-årige Laudrup, der for tiden er ansat i Lekhwiya SC i Qatar. Her er de fem parametre, DBU må indregne i ligningen, når den overvejer at jagte Michael Laudrup som deres nye A-landstræner.

Tilgængeligheden:
En del af det nye DBU handler om at åbne endnu mere op for offentligheden. Alle skal være mulige at kontakte for en udtalelse, så længe det ligger inden for deres kompetenceområde. DBU-direktør Claus Bretton-Meyer, formand Jesper Møller og landstræner Morten Olsen er alle relativt nemme at få fat på. Faktisk er det langt fra normalt, at en A-landstræner i så udbredt grad tager sin telefon og svarer på alverdens spørgsmål.

Det skal Michael Laudrup være indforstået med, og det er tvivlsomt, om dette er tilfældet. Laudrup giver ikke sit telefonnummer ud, faktisk er det blot en lille håndfuld danske journalister, der er i besiddelse af det, mens en lidt større skare kan kontakte ham via mail. Fornemmelsen er, at Michael Laudrup absolut ikke er klar til at ændre på sin indstilling til at være tilgængelig for offentligheden. Det taler ikke til hans fordel.

Fanget mellem det gamle og nye DBU:
DBU-ledelsen vil gerne signalerer friskhed, og at der blæser nye vinde i unionen. Direktør Claus Bretton-Meyer har selv udtrykt, at den næste landstræner skal være en yngre model. Michael Laudrup er selvfølgelig yngre end Morten Olsen, men Laudrup hører også sammen med det gamle DBU. Han var assistent for Olsen og i mange år den tidligere DBU-generalsekretær Jim Stjerne Hansens personlig favorit til at efterfølge Morten Olsen.

Hvis Claus Bretton-Meyer går all in på Laudrup, adopterer han på papiret den tidligere ledelses ambitioner. Det vil DBU-ledelsen for alt i verden undgå, selvom det syner af ren symbolik.

Økonomien:
Efter lang tids konflikt mellem landsholdsspillerne og DBU kan ingen være i tvivl om, at økonomien i DBU er under pres. Tilskuerne bliver væk fra landskampene, der er længere mellem slutrunde-deltagelsen, og sponsorerne strømmer ikke til. Derfor er det sparetider, og med Laudrup om bord rammer DBU den klart dyreste løsning.


For A-landstrænerposten udgør suverænt den største lønudgift på budgettet i hele DBU. Morten Olsen tjener angiveligt fem millioner kroner om året, men så "billigt" slipper man ikke med Michael Laudrup. I Qatar tjener Laudrup angiveligt 26 millioner kroner om året, og han betaler ikke skat af lønnen i Qatar. Lad os bare konstatere, at DBU aldrig nogensinde kan eller vil matche sådanne lønninger. Laudrup skal derfor være indstillet på at gå markant ned i løn, og årsagen til det skulle være af nationalromantisk karakter.

Gambling med renomméet:
Michael Laudrup har været omkring klubfodbolden som cheftræner, og de store mandskaber har endnu ikke budt sig til for alvor. Det er ellers det, Laudrup selv gerne vil, hvis han fremadrettet skal træde til som profileret leder på sidelinjen. Det tyder dog ikke på, at det længere er realistisk. Derfor er det danske A-landshold en helt naturlig mulighed.

Men her ligger er en også en reel mulighed for at blive en fiasko. For landsholdet kæmper med at begå sig internationalt, og sådan bliver det også fremover. Når der er langt mellem succeserne udfordres A-landstrænerens status og position i danskernes bevidsthed. Her har Michael Laudrup lige nu karakter af noget nærmest royalt. Det er heller ikke uden årsag, at han ofte bliver omtalt som "Mister".


Tænk hvis Michael Laudrup kikser to til tre slutrunder i træk, og kritikken suser omkring ham. Hvordan efterlader det hans renomme i danskernes bevidsthed? Og er Laudrup selv klar til at gamble med eftermælet? Det spørgsmål vil han også stille sig selv, når han overvejer at jobbet som dansk landstræner.

Villig til debat:
Udover i udstrakt grad at være tilgængelig for medierne, så forventes det også, at en dansk landstræner ønsker at debattere struktur, talentudvikling, spillestil, den røde tråd, ja alt der har med danske fodbold at gøre på alle niveauer. Det elsker Morten Olsen, men gider Michael Laudrup bruger al sin tid uden for landsholdssamlingerne på at debattere offensive backs, spilsystemer og falsk ni'er? Eller vil han hellere nyde privatlivet med familien i varme, spanske omgivelser?

Buddet er, at Laudrup hælder mere til det sidste, og så er DBU måske bedre tjent med en landstræner som eksempelvis Kasper Hjulmand, der lever og ånder for fodbold og udvikling.