De fleste af os går rundt med mikroskopiske kræftsvulster i kroppen, men de ligger ofte i dvale og udvikler aldrig kræftsygdom. Forskere ved Universitetet i Bergen (UiB) og Harvard University, USA, har undersøgt de sovende svulster og fundet ud af, at dem, der ligger i dvale, mangler evnen til at skaffe sig nok blodforsyning til at vokse, skriver forskning.no, ifølge Videnskab.dk.
- Formålet med studiet var derfor at identificere de mekanismer, der kan skrue op og ned for blodforsyningen – og om disse mekanismer kan bruges målrettet i både diagnosticering og behandling af kræft, siger Oddbjørn Straume, der er lektor ved Institut for Medicin ved UiB, til forskning.no.
Læs også på Videnskab.dk: Kaffe modvirker hudkræft - sådan her
Forskerne kom frem til, at det var kræftceller, der producerede et specielt protein, Heat Shock Protein 27 (HSP27), som var nøglen til at blodforsyningen blev øget.
Dyreforsøg viste, at tilførselen af dette protein gjorde svulster i dvale i stand til at stimulere blodkar, vokse og blive til sygdom.
Den gode nyhed er, at forskerne formåede at undertrykke HSP27, og på den måde tvang forskerne aggressive svulster til at gå i dvale. Kræftsvulsterne holdt simpelthen op med at vokse.
Læs også på Videnskab.dk: Sådan helbreder du din krop med hjernen
Forskerne blev endnu mere sikre på, at HSP27 var synderen, da analyser af kræftpatienter viste, at dem med højt niveau af proteinet havde et mere aggressivt sygdomsforløb, som oftere førte til spredning og død.
- Det er vigtig for os at udbredt, hvad dette protein har at sige for kræftpatienter, siger Lars A. Akslen, professor ved Gades Institut ved UiB, til forskning.no. Han håber og tror, at fundet, sammen med videre forskning i HSP27, kan betyde bedre og mere skræddersyet kræftbehandling for tusindvis af patienter.
Andre artikler fra Videnskab.dk: