Et isbjerg er ved at knække af en stor isplade på den vestlige del af Antarktis, og der er bestemt ikke tale om et bjerg i småtingsafdelingen. Når isbjerget knækker af, ryger 10 procent af ispladens areal.

Det skriver BBC. Isbjerget er på mere end 5.000 kvadratkilometer. Til en sammenligning er det cirka 1,69 gange arealet af Fyn og omkring 0,71 gange af Sjællands areal. Og så svarer det til mere end 700.000 fodboldbaner. Det er forskere fra universitetet i Swansea, der længe har holdt øje med isbjerget.

I december kom der pludseligt en stor revne i ispladen, der er kendt under navnet Larsen C, og isbjerget sidder lige nu kun fast til pladen i en tynd tråd af blot 20 kilometer is. På blot få uger i december blev revnen øget med 18 kilometer, og det er derfor blot et spørgsmål om tid før isbjerget har revet sig helt løst.

»Hvis det ikke ryger af indenfor de næste par måneder, vil jeg være overrasket,« fortæller professor Adrian Luckman fra universitetet i Swansea til BBC.

Larsen C, er den nordligste isplade på Antarktis, og den er omkring 350 meter tyk. Når isbjerget brækker af, mister pladen mere end 10 procent af sit areal. Flere forskere forudsiger, at det vil være blandt de ti største afbræk, når isbjerget knækker af.

Adrian Luckman fortæller desuden, at det er af geografiske årsager, at isbjerget knækker af, og ikke på grund af klimaet. Han fortæller til BBC, at revnen i isen har været der i årtier. Forskerne er dog bekymrede for, hvad der vil ske, når isbjerget knækker af.

I 2002 knækkede et isbjerg også af nabo-isflagen Larsen B, hvilket resulterede i, at den på spektakulær vis blev opløst.

»Vi er overbevist om, selvom andre siger noget andet, at den del af isflagen der er tilbage, vil være mindre stabil end den nuværende. Vi forventer, at der de næste måneder eller år, vil være flere isbjerge, der river sig løst, eller et muligt kollaps (af isflagen, red.). Men det er en meget svær ting at forudsige, og vores modeller viser, at isflagerne bliver mindre stabile. Men det betyder ikke, at de med det samme kollapser eller lignende,« fortæller Adrian Luckman.

I første omgang vil isbjerget ikke gøre noget i forhold til vandstanden, da det stadig flyder på havet. Hvis det derimod knækker yderligere, kan det resultere i gletsjere (en større ismasse i bevægelse, red.), og denne ikke-flydende is ville i givet fald medføre, at vandstanden stiger.