Fundet af en sø gemt under Antarktis' iskappe kan betyde, at store isflager på sigt er i risiko for at rive sig løs og dermed kan påvirke vandstanden i havene.

Et nyt studie fra Utrecht Universitet i Holland giver et helt anderledes billede af, hvordan isen på Antarktis påvirkes, end hvad man hidtil har troet. Det skriver New Scientist.

Springbrættet til studiet opstod i 2014, da et hold forskere fløj ind over det østlige Antarktis.

Her opdagede de et over tre kilometer stort krater-lignende område i isen under dem.

I første omgang antog piloten, at krateret måtte skyldes et meteornedslag. Men ved nærmere undersøgelse, skulle det vise sig, at det skyldtes noget helt andet.

For da forskerholdet ankom til krateret i januar 2016 og begyndte at undersøge isen, gjorde de nogle overraskende opdagelser.

I krateret var der strømme af smeltevand, og for enden af strømmen så de nogle lodrette tunnel-lignende kanaler, som mest af alt mindede om brønde. Det fik forskerne til at begynde at bore i isen for at finde ud af, hvad der mon lå for enden af disse 'brønde'.

De førte et kamera ned i borehullet og videre ned gennem de mange meter tyk is. Og her opdagede de, at de faktisk slet ikke stod på en fast grund af massiv is, som først antaget, men i stedet befandt sig midt på en isdækket kæmpe sø, som var indkapslet mellem isskorpen og bunden.

Se videoen, hvor forskerholdet sænker et kamera ned igennem iskappen til den gemte sø.

Over tid har smeltevand samlet sig på isens overflade og derved dannet et pres nedad.

Til sidst har presset fra vandet dannet disse tunneller, som vandet er sunket ned gennem og dermed er søen under isen blevet dannet.

Det var altså det - nu vandtomme område, hvor smeltevandet har ligget, som holdet så på flyveturen i 2014.

Se video med forklaringen af krateret herunder.

Ved yderligere boringer fandt holdet flere søer, som nogle af dem var op til femten meter dybe.

Fundet af søerne ledte til, at forskerne kunne fastslå, at isen på det østlige Antarktis er langt mere udsat for at smelte, end man tidligere havde antaget.

Den ledende forsker på studiet, Jan Lenaerts, forklarer, at man tidligere har troet, at såkaldte 'hot spots', hvor isen er udsat for smeltepåvirkning, normalt var noget, man kun så i Nordpolsområdet ved Grønland eller i det vestlige Antarktis. Tidligere har man betegnet Antarktis som værende for koldt i sit klima til så signifikant smeltning.

Et tidligere studie af isen på Antarktis viste, at vandstanden i verdens have i høj grad afhænger af, at isen på Antarktis forbliver stabil og ikke rykker sig.

Ifølge en pressemeddelelse fra Utrecht Universitet er netop de isflager, hvor forskerholdet nu har opdaget smeltning, meget vigtige for indlandsisens stabilitet, fordi de holder den på plads. Men med den nye opdagelse har man påvist, at isen på det østlige Antarktis faktisk er påvirkelig.

Hvis isflagerne smelter og til sidst bliver så skrøbelige, at de enorme stykker is glider ud i havet, så kan det få vandstanden til at stige i havene.

Det kan få konsekvenser for mange millioner mennesker, der eksempelvis bor i lavtliggende ø-riger eller områder ikke mange meter over havets overflade.

Andre områder Antarktis er kendt for søer under isen. Den nok mest kendte er Vostok Søen i den sydlige del af Østantarktis. Vostok Søen adskiller sig fra de nyopdagede søer ved, at den ligger gemt under godt fire kilometer hårdt sammenpresset is.

Man regner med, at Lake Vostok blev afskåret fra omverdenen for mere end 15 mio. år siden, og at den holder sig flydende på trods af minusgrader, fordi isen over den fungerer som en isolerende dyne, mens varmen fra jordens indre varmer opad. De to søer er forskellige, fordi de nyopdagede søer er skabt af smeltevand, som skyldes vind- og vejrforholdene på Antarktis.