Lørdag eftermiddag starter de afrikanske mesterskaber, og det bliver med garanti en turnering, der ikke kommer til at følge manuskriptet. Allerede før kampstart har der været rigeligt med turbulens.

Den egentlige værtsnation Marokko trak sig i 11. time af frygt for spredning af ebola-virus, og de forsvarende mestre Nigeria formåede slet ikke at kvalificere sig til den 16 nationer store turnering.

Ækvatorialguinea er med blot to måneders forberedelse trådt til som ny vært, og det med en hast, der understreger, at de ikke kunne været andet end dårligt forberedte.

Flere af deltagernationerne klager over manglende hotelkapacitet - der er hverken værelser eller senge nok. Hotellerne kan ikke servere mad og mangler varmt vand. Eller vand i det hele taget, som Congos franske landstræner Claude le Roy, forklarer det:

»Vi behøver ikke et luksusresort. Bare et sted der er rent og har vand.«

Således forberedelser. Nu til plottet. Hvem løber med trofæet og de 10 millioner kroner. Lodtrækningen endte med en blød gruppe, to midt imellem og en virkelig barsk en af slagsen.

Gruppe A - den bløde

Ækvatorialguinea, Burkina Faso, Gabon og Congo.

Burkina Fasos finalister fra 2013 er gruppens svage favorit. Træner Paul Put er stadig ombord, det samme er grundstammen fra dengang, og et fasttømret koncept er altafgørende i denne turnering. Gabon drillede Burkina Faso i kvalifikationen og med Dortmund-spilleren Aubameyang i front er de det oplagte bud på at følge Burkina Faso med videre. Congo har erfarne Claude le Roy ved roret, og han har overtalt Bifouma til at droppe håbet om fransk landsholdsfodbold, og angriberen spiller en vigtig rolle for le Roy. Det giver Congo et rimeligt håb. Det bør Ækvatorialguinea ikke have. Landstræner Churukian har blot haft tre uger på posten, og det er mindst lige så håbløs en tilgang til den opgave som landets værtsopgave generelt.

Gruppe B - en tæt omgang

Zambia, Kap Verde, DR Congo og Tunesien

George Leekens får det bedste ud af Tunesien, der vandt en svær kval-gruppe foran Senegal og Ægypten. De spiller mere solidt end smukt, men tuneserne tager den ene billet videre og Montpelliers Saihi bliver en oplevelse.

Zambia vandt sensationelt turneringen i 2012. Der er stadig otte spillere tilbage i truppen fra den triumf, men det rækker ikke til mere end gruppespillet.

DR Congo og Kap Verdes blå hajer bliver tunesernes sværeste rivaler, og ønationens kontra-krigere bliver en lumsk omgang, men DR Congo ligner det marginalt bedre hold og råder over stortalentet Mubele Ndombe i offensiven.

Gruppe C - Dødens Gruppe

Senegal, Algeriet, Ghana og Sydafrika

Hold på tropehat og briller, for hvis der nogensinde har været en ond pulje i African Cup of Nations, så er det denne her. Det fås ikke meget bedre.

Senegal er sammen med gruppe D's Elfenbenskysten turneringens forhåndsfavoritter, men mangler Southampton-raketten Mané i topform. Han er udtaget, men ventes tidligst brugt i semifinalerne. Men senegaleserne kan mønstre et overvældende batteri af offensive skytter. Sow, Cisse, N'Doye og Diouf skal gøre forskellen på et hold med defensive svagheder.

Algeriet har det historisk altid svært syd for Sahara, men Christian Gourcuffs systemændring til 4-4-2 gør dem godt. Med tekniske dygtige og dynamiske spillere så ligner Algeriet det sikreste bud på avancement ikke mindst takket være Portos blændende Yacine Brahimi, der er blandt klodens mest interessante 8'ere.

Avram Grant har overtaget landstrænerjobbet i Ghana, og han skal genskabe de sorte stjerners stolthed. Israeleren har fokus på defensive, og lader enmandshæren Ayew om resten, og Ghana kan blive ofre for egen forsigtighed.

Sydafrika har ikke længere de store profiler, men kommer ivrige til turneringen for at skabe så godt et resultat som muligt i den tidligere anfører Meyiwas navn. Målmanden blev myrdet i oktober, og sydafrikanerne bliver en passioneret håndfuld at håndtere.

Gruppe D - Gigantens fald?

Elfenbenskysten, Cameroun, Mali og Guinea

Med Bony, Gervinho og Toure er Elfenbenskysten turneringens forhåndsfavoritter, men er notorisk underpræsterende. Det kan måske tilmed ende med en skuffelse i gruppespillet, for der venter hård konkurrence.

Volker Finke har på overraskende kort tid genrejst Cameroun efter den ynkelige indsats ved VM i Brasilien. Aldrende skikkelser er valgt fra, og et nyt ungt hold med Schalke dynamoen Choupo-Moting i front ligner et frisk bud på en afrikansk version af den tyske jagt-fodbold. Med tanke for hvordan Cameroun slagtede Elfenbenskysten 4-1 i kvalifikationen, så er de utæmmelige løver det bedste bud på en gruppevinder.

Det hold, der kan tippe Elfenbenskystens giganter, er Guinea. De har ikke spillet kampe hjemme i kvalifikationen på grund af ebola og virker opsatte på at lindre nationens smerte med en stor præstation. Truppen består af sultne spillere, der spiller en hurtig gang omstillingsfodbold. De vil gøre ondt på de fleste. Mali får det virkelig svært. Så det sagt.