Retten i Manchester har idømt fodboldspilleren Wayne Rooney to års frakendelse af kørekortet for spirituskørsel.

Det skriver BBC.

Natten til 1. september blev Everton-angriberen stoppet af politiet, da han var på vej hjem fra en natklub.

Wayne Rooney erklærede sig skyldig ved mandagens retsmøde, hvor der var et stort medieopbud. Han blev desuden idømt 100 timers sanfundsstjeneste.

Efterfølgende har han udsendt en kommentar til sagen:

»Jeg vil gerne offentlig undskylde for min utilgivelige mangel på dømmekraft, fordi jeg kørte, mens jeg var over promillegrænsen. Det var helt forkert,« lyder det fra Wayne Rooney:

»Jeg har allerede sagt undskyld til min familie, min manager, min bestyrelsesformand og alle hos Everton. Nu vil jeg undskylde til alle andre, der har fulgt og støttet mig gennem hele min karriere,« lyder det fra Wayne Rooney, der 'selvfølgelig' accepterer straffen.

Mandag eftermiddag delte Rooney sin officielle udtalelse og undskyldning på Twitter:

Sagen har skabt stor opmærksomhed i Storbritannien - ikke mindst fordi, at Wayne Rooney havde en såkaldte 'partypige' som passager i bilen. Det fik øjeblikkeligt hans hustru, Coleen Rooney, til at flyve hjem fra en ferie, hun var på.

Det fik historier om skilsmisse og ægteskabelig ballade til at vrimle i de engelske medier.

Snart 32-årige Wayne Rooney skiftede inden denne sæson hjem til barndomsklubben Everton, men søndag var han tilbage hos Manchester United i Premier League. Her fik han stående ovationer fra publikum.

Du kan se højdepunkter fra 0-4-nederlaget herunder:

{embedded type="node/webtv_link" id="54692525"}