Bandelederen Shuaib Khan slap med en betinget udvisning til Pakistan, da Københavns Byret mandag idømte ham tre måneders fængsel.

Selv om LTF-lederen i tre tidligere domme siden 2008 i forvejen var straffet med samlet 12 års fængsel, mente den enige domsmandsret i København, at det »med sikkerhed ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser« i forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, hvis han blev udvist af Danmark.

Men netop frygten for at overtræde praksis hos Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg har ført til, at danske domstole overfortolker menneskerettighederne og ikke udnytter det juridiske råderum til at udvise kriminelle. Det påpeger den selvejende statsinstitution Institut for Menneskerettigheder efter at have sammenlignet ca. 400 afgørelser fra danske domstole med Menneskerettighedsdomstolens praksis.

»Vi skal ikke beskytte menneskerettigheder, der ikke eksisterer. Og vi har åbenbart troet i det juridiske miljø, at de danske domstole bare gjorde det, som Menneskerettighedsdomstolen sagde. Det kan vi så til vores store overraskelse konstatere ikke er tilfældet,« siger direktør Jonas Christoffersen fra instituttet.

Domstolen i Strasbourg har i de sidste 20 år uden slinger i valsen accepteret, at dømte kriminelle uden børn og/eller partner kunne udvises, hvis de havde fået over ét års fængsel. Men til sammenligning udviser Højesteret i Danmark normalt først personer i den kategori, der er idømt tre års fængsel eller mere. Og de to landsretter har, ifølge analysen, i de sidste seks år frifundet for udvisning i 15 sådanne sager med over ét års fængsel.

Så sent som i 2014 slap en 23-årig, tidligere straffet mand trods en dom på hele syv års fængsel for hjemmerøveri for at blive udvist til Tyrkiet, selv om han ikke havde stiftet egen familie i Danmark, hvor han var født.

»Landsretterne fører en praksis, der er mildere end Højesterets, hvis praksis er mildere end Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Forskellen mellem dansk og europæisk praksis er særdeles påfaldende. Ved danske domstole har der traditionelt skullet meget til en udvisning, hvis den dømte havde en stærk tilknytning til Danmark og en lille tilknytning til det land, man skulle udvises til. Men i praksis kræver domstolen i Strasbourg meget mindre for en udvisning, end man gør i Danmark,« understreger Jonas Christoffersen fra Institut for Menneskerettigheder.

Han skønner, at en skærpelse af praksis ville kunne medføre fra nogle få til en håndfuld ekstra udvisninger om året fra Danmark i sager med alvorlige domme. Ifølge direktøren ville domstolene af sig selv kunne ændre retspraksis på området, uden at det krævede en politisk stramning.

»Jeg tror bare, at det vil være svært at gøre det, fordi domstolene har en opfattelse af, at de har gjort det rigtige i forhold til Menneskerettighedsdomstolen. Men der eksisterer et spillerum, hvor vi i Danmark ikke udnytter de muligheder, der er for at udvise kriminelle udlændinge uden egen familie,« tilføjer Jonas Christoffersen.