Nicki Bille Nielsen risikerer at skulle sidde udenfor med en muskelskade i op til en måned.
»Det irriterer mig, at jeg ikke kan hjælpe mit hold i de næste to-fire uger, men jeg lover at komme stærkere tilbage,« lyder hans kortfattede besked på det sociale medie Twitter.
Nicki Bille Nielsen, der i vinter er skiftet fra Superliga-klubben Esbjerg fB til polske Lech Poznan, udgik efter 25 minutters spil, da han lørdag sammen med sine nye holdkammerater tabte 1-4 til Podbeskidzie Bielsko-Biala.
Del: