Det var i strid med DBUs egne love, da direktør Claus Bretton-Meyer og formand Jesper Møller 20. marts 2015 skrev under på, at unionen ikke længere må tage parti, hvis det kommer til en konflikt mellem Divisionsforeningen og Spillerforeningen.

Det vurderer flere advokater med dyb indsigt i DBUs love.

»Ud fra det jeg har set, om at DBU vil undlade at tage parti i eventuelle konflikter (punkt 6.11, red.), er jeg af den klare overbevisning, at den passage er i strid med DBUs love og derfor må betragtes som ugyldig,« siger advokat Gert Eg, der tidligere har været medlem af både DBUs og Divisionsforeningens bestyrelse, og som i dag er medlem af DBUs egen appelinstans.

Han bakkes op af jurist i sportsret, J. Bertel Rasmussen:

»Det er imod de interesser, som DBU skal varetage, da de skal varetage medlemmernes interesser. Altså bredden og eliten. De kan ikke stikke en storetå i jorden og sige ’puha, den må I klare selv. Den går ikke. Det er for mig helt åbenbart. Medlemmerne er eliten og deres klubber, og dem må de bakke op om,« siger Rasmussen, der ligesom Gert Eg har siddet i både DBUs og Divisionsforeningens bestyrelse, og derudover er tidligere formand for DBUs disciplinærudvalg.

Spørgsmålet er blevet aktuelt, efter at BT torsdag kunne afsløre, at der i den nye aftale om landsholdsspillernes løn er tilføjet en passus om, at DBU ikke længere må tage part i eventuelle konflikter mellem Divisionsforeningen, der er det ene af to medlemmer af DBU og Spillerforeningen, der ingen direkte relation har til DBU. Afsløringen fik de danske topklubber så højt op i det røde felt, at de over for BT fortalte, at de nu arbejder på en udmeldelse af DBU, og ifølge Gert Eg er paragraf 6.11 i landsholdsaftalen da også direkte imod DBUs erklærede eksistensberettigelse.


»Det strider mod DBUs formål, der handler om at fremme og udvikle dansk fodbold. DBU har to medlemmer: Bredden i form af lokalunionerne og eliten i form af klubberne under Divisionsforeningen. Det er deres interesser, DBU skal varetage. Når man skriver, at man ikke vil tage parti i overenskomstmæssige tvister mellem Spillerforeningen og Divisionsforeningen, er det i strid med DBUs formålsbestemmelse, idet en støtte til Divisionsforeningen meget vel kan være at ’fremme’ dansk fodbold,« siger Gert Eg.

Hvad bør det medføre?

»Det vil være oplagt, efterhånden som denne aftale bliver dissekeret, at tage forhandlingerne (om landsholdsaftalen, red.) op igen.«

Er det din opfordring?

»Ja, det mener jeg må være helt nærliggende,« siger Gert Eg.

Både han og J. Bertel Rasmussen er af den opfattelse, at en sådan beslutning kun kan træffes af Repræsentantskabet, og det samme er Hans Bjerg-Pedersen, der var formand for Divisionsforeningen frem til 1994 og var med til at få den med ind under DBU.

»Der er ingen tvivl om, at det har været vanskelige forhandlinger i et fagforeningsmiljø, som er helt usædvanligt for DBU,« siger Hans Bjerg-Pedersen.

»Ud over de økonomiske aspekter, herunder betaling til Spillerforeningen af et særligt honorar (på 8,6 mio. kr., red.), er det mest iøjnefaldende paragraf 6.11. I min verden er det foreningsstridigt og uden hjemmel. En sådan paragraf kræver således noget så substantielt som en reprænsentantskabsbeslutning for at være gyldig,« siger Hans Bjerg-Pedersen.

BT har bedt DBU-formand og advokat Jesper Møller om at kommentere historien, hvilket han ikke har ønsket.

Ifølge BTs oplysninger har han heller ikke internt i DBU svaret konkret på de spørgsmål, han er blevet stillet angående landsholdsaftalen.