Er det sjovt at blive bøvset ind i hovedet?

Det er givetvis de færreste, der vil kunne svare ja til det spørgsmål. Men for lille Noah lader det til at være noget nær det sjoveste i verden, når hans far gør det.

Det har den 26-årige far, Anthony Emery, demonstreret i en video, som via det populære internetmedie 'Unilad' har fået godt og vel 80.000 likes og 20.000 delinger på Facebook.

I videoen, som du kan se i toppen af artiklen, står den 26-årige far med sin ni måneder gamle søn på armen, mens han gentagne gange bøvser. Til den lille fyrs store fornøjelse.

Faderens oprindelige video på Facebook fik i sig selv ikke den helt store opmærksomhed, men da 'Unilad' som nævnt delte den, gik det altså amok.

Og opmærksomheden omkring den søde video er kun blevet større, efter at flere tabloide medier i hjemlandet England er begyndt at dele den.

Noget, der har har fået moderen i familien til at reagere stolt på Facebook. 28-årige Lauren Dews linker således til Mirrors artikel og skriver om sine to 'mænd', at 'de har nået de tabloide medier!'.

Til 'Unilads' video skriver hun mindst lige så stolt:

'Min baby er blevet kendt!!!!!'