Længe ventet rapport om cykelsportens tilstand kaster lys over en sport martret af skandaler og dårlig ledelse.

Den har været længe undervejs, den såkaldte CIRC-rapport fra Den internationale Cykle Union (UCI), og der har derfor med rette været store forventninger til den omfattende undersøgelse, som skulle granske cykelsportens dopingkultur og strukturelle problemer fra den mest fordunklede epoke i 1990erne og frem til i dag.

Den 227 sider lange rapport skuffer dog overordnet, for meget af indholdet er veldokumenteret stof og for lidt peger konstruktivt fremad. BT kigger her på nogle af de væsentlige punkter i rapporten.

Riis glimrer ved fravær
Selv om Bjarne Riis flere gange er blevet nævnt som medvidende om brug af doping hos flere af sine stjerneryttere i sin tid som holdejer på Team CSC og Saxo Bank, bliver det forhold ikke nævnt i CIRC-rapporten. Riis, der tilstod at have brugt doping som aktiv i 2007, har i gentagne tilfælde haft topryttere med forbindelse til den spanske bloddopingspecialist Eufemiano Fuentes. Derfor var Riis forlods udpeget som en af de ledende personer i cykelsporten, der kunne have mest at miste ved CIRC-rapporten. Bjarne Riis har - sammen med Michael Rasmussen - afgivet forklaring overfor kommissionen.

Alberto Contador modtog særbehandling
CIRC-rapporten konkluderer, at den spanske etapeløbskonge fik »særbehandling«, da han i 2010 blev testet positiv for brug af clenbuterol. Ikke desto mindre blev Contador dog idømt en to-årig karantæne efter et meget langvarigt sagsforløb, der sluttede ved Den internationale Sportsdomstol (CAS). Det hører dog med til ligningen, at netop sager for brug af clenbuterol bliver behandlet vidt forskelligt fra sag til sag, og at en række sportsudøvere er blevet blankt frikendt i tilfælde af positiv-test på grund af sandsynligheden for forurenede fødevarer.

Lance Armstrong og UCI
Trods håndfaste forlydender om en uhelllig alliance mellem den syvdobbelte Tour de France-vinder og UCI har CIRC-kommissionen ikke fundet bevis for, at Lance Armstrong i 2001 fik fejet EPO-positive prøver under gulvtæppet. Det bliver konstateret, at to af fem prøver virkede »mistænkelige« og samtidig konkluderes det, at en kontant pengedonation fra texaneren ikke har »nogen sammenhæng« med behandlingen af de omstridte dopingprøver fra Tour de Suisse i 2001.

Organiseret holddoping er fortid
Det mønster, der tegnede sig fra Festina-skandalen i 1998, og som siden blev understreget yderligere ved afsløringen af Lance Armstrong og US Postals systematiserede brug af doping på holdet, er nu afløst af enkeltstående tilfælde, hvor rytteren individuelt tager skraldet.

Doping eksisterer stadig
Til trods for implementering af det biologiske pas, et mere finmasket net og langt flere dopingkontroller udenfor konkurrence, kan og bliver der stadig brugt præstationsfremmende stoffer. Især såkaldte mikrodoseringer af EPO og cortison-præparater er stadig i spil. CIRC-kommissionen udtrykker bekymring for, at ryttere med en fortid som brugere af doping, fortsætter med at arbejde i sporten.

Systemet kan forbedres
CIRC-rapporten anbefaler brugen af såkaldt retro-aktive test, som med nye metoder vil kunne afsløre brugen af doping på bagkant. Det vil have en præventiv effekt. Samtidig anbefales oprettelsen af en whistleblower eller »stikkerlinie«, hvor rytterne kan anmelde mistænkelige forhold.

UCIs troværdighed er skamskudt
Små tyve år med skandalesager, beskyldninger om korruption, interne magtkampe og strukturelt kaos har skadet Den internationale Cykle Unions omdømme og troværdighed. Især perioden under den hollandske UCI-præsident Hein Verbruggen og dele af tiden under Pat McQuaid bliver nævnt som perioder, hvor krisehåndteringen har været mangelfuld.

Du kan læse rapporten i sin fulde længde herunder

{embedded type="node/node_file" id="32672236"}