Fem danskere har samarbejdet med folkene bag den 228 sider lange rapport om doping i cykelsporten, som er mandag morgen er blevet offentliggjort. Det er den såkaldte CIRC-rapport (Cycling Independent Reform Commission, red.), som har været længe undervejs og er blevet imødeset med stor spænding.

Rapporten retter en skarp kritik af UCI, de tidligere præsidenter Hein Verbruggen og Pat McQuaid og deres lemfældige behandling af Lance Armstrong og hans dopingsager.

En række danskere har med deres udsagn medvirket til at afdække cykelsportens problemer med doping fra 90erne og frem til i dag.

Her er de seks danskere, der har udtalt sig til CIRC:

Bjarne Riis, team manager på ProTour-holdet Tinkoff-Saxo. Tidligere rytter og tidligere ejer af samme hold. Har tilstået brug af doping gennem karrieren.

Riis bliver nævnt i afsnittet 'Doping on Team Telekom/T-Mobile

»Bjarne Riis vandt Touren for Team Telekom i 1996. Den midlertidige rapport fastslog, at D’hont (Telekom-soigneur, red.) vidste – selvom det hverken var ham eller Freiburg-klinikken, der behandlede ham – at Riis' forberedelser omfattede et indtag 4000 EPO-enheder hver anden dag under Touren og to enheder af HGH (væksthormon, red.). Derfor var hans hæmatokrit-værdi mindst på 60 procent og op til 64 procent.«

Michael Rasmussen, tidligere dansk cykelrytter og tidligere sportsdirektør på kontinental-holdet Christina Watches. Har tilstået brug af doping gennem hele sin karriere som aktiv rytter.

Hele Michael Rasmussens sag fra Tour de France 2007, hvor danskeren blev hevet ud af sit hold Rabobank på grund af brud på whereabouts-reglerne, bliver også beskrevet i rapporten:

»Michael Rasmussen var i den gule trøje under 2007-Touren, da det blev annonceret, at han var blevet udelukket fra det danske landshold til det kommende VM og til OL 2008 i Beijing. Michael Rasmussen blev også suspenderet af sit hold. Årsagen til suspenderingen var, at han havde givet forkerte oplysninger om sit opholdssted i en tre uger lang træningsperiode, hvor han skulle have været i Mexico, men blev set i Italien, og var ude af stand til at blive testet i den pågældende periode. Michael Rasmussen havde dermed tre missede tests/fejlagtige oplysninger om sine opholdssteder. Ifølge UCI ADR skulle der have været sat i disciplinærsag i gang med rytteren. Desuden skulle Michael Rasmussen ikke fået lov til at deltage i 2007-Touren på grund af artikel 220 i UCI ADR, der lyder som følger: I tilfælde af en advarsel eller en misset test inden for 45 dage op til en Grand Tour, får rytteren ikke lov til at starte i denne Tour. Alligevel blev der kun udstedt en advarsel til Michael Rasmussen og hans hold,« lyder det i afsnittet om den danske rytters sag.

David Gullberg, direktør for Danmarks Cykle Union.

Lone Hansen, tidligere direktør for Anti Doping Danmark.

Christina Friis Johansen, seniorkonsulent og nu konstitueret direktør for Anti Doping Danmark.

Rasmus Damsgaard, tidligere antidoping-konsulent hos Team CSC og Astana og dopingforsker.

Bo Hamburger, tidligere rytter og tidligere sportsdirektør på Christian Watches, er også nævnt, men han er ikke blevet interviewet til rapporten.

Bo Hamburger bliver nævnt i forbindelse med den dopingsag, der ramte ham i 2001. Den daværende CSC-rytter blev taget med spor af EPO i blodet i en test afgivet uden for konkurrence, men A- og B-prøven blev behandlet forskelligt, og at ved en af undersøgelserne af B-prøverne, var der konstateret et resultat under 80 procent, og det for lidt til, at man kunne bekræfte, at der var tale om EPO-doping . Det førte i sidste ende til danskerens frikendelse ved sportsdomstolen CAS, og samtidig blev der sat spørgsmålstegn ved EPO-testens gyldighed. Hamburger-sagen og en anden doping-sag mod schweizeren Roland Meier vakte stor opmærksomhed i det professionelle felt, hvor mange ryttere efterfølgende begyndte at bruge mikrodosering af EPO for at holde sig under grænsen for en positiv test.