FA Cup-drømmen lever stadig for undertippede Bradford, der lørdag sikrede sig en omkamp efter 0-0-opgøret i kvartfinalen mod Reading.

League One-holdet Bradford har blandt andet slået både Chelsea og Sunderland ud af FA Cuppen. Det har indtil videre bragt dem hele vejen til kvartfinalen, hvor de lørdag hjemme mødte Championship-mandskabet Reading.

Efter et intenst opgør på en pløjemark af en bane, måtte de to hold sande, at de skal mødes i endnu en kamp om avancement i FA Cuppen, efter ingen af holdene kunne sende bolden ind bag nettet.

Bradford havde ellers flere muligheder i en kamp, som de dominerede de meste af tiden. Alligevel var de tæt på at blive sendt ud, da Readings Norwood ramte stolpen på et frispark i de sidste minutter.

Men kampen endte altså 0-0, og de to hold kan altså se frem til endnu en kamp om at komme i FA Cup-semifinalen.