Thomas Helmig var med egne ord 'pissenervøs' ved sin første 'mutters alene' koncert – men gode sange, charme og et begejstret publikum bar ham hjem
Ser du kære læser – hvis jeg havde et par håndører for hver gang, rockmusikere af mere eller mindre tvivlsomt tilsnit har forsikret mig om, at en sang ikke er en 'god sang, hvis den ikke virker, når du spiller den alene på en akustisk guitar', så sad jeg i skrivende stund på Seychellerne og pølede paraply-drinks.
Og så kunne du sgu’ skrive din Thomas Helmig anmeldelse selv.
Jeg sværger, at den kliché i musikerkredse er så udbredt, at den gennemsnitlige oratorisk udfordrede fodboldkommentators forsikringer om, at 'det i sidste ende handler om mål' til sammenligning forekommer at være selve definitionen på at have set lyset. Som den eneste!
De færreste musikere gør da også noget for at bevise, de har ret i ovenstående påstand og fortsætter deres gemmeleg bag muren af forstærkere og backingmusikere.
Men nu har Thomas Helmig med afsæt i ovenstående kliché faktisk tænkt sig at bevise, at dét dér med 'den gode sang' og guitaren faktisk holder. Eller snarere; han begyndte bevisførelsen torsdag aften på premiereaftenen for sin 'Mutters alene' turné i Tivolis Glassalen.
Og lad os bare tage den fra toppen: Det er en rigtig, rigtig god idé den ikke-længere-helt-så-unge Helmig har fået der. Thomas Helmig er nemlig – når det tager ham – en formidabel sangskriver, og som min sidemand så begavet påpegede, var det sgu’ rart at høre ”de dér sange” uden staffage.
Og det gjaldt fra Thomas åbnede seancen med 'Nu hvor du har brændt mig af' via 'Fugleflugt', 'Don’t Leave Tonight', 'Støvregn', 'Kiosk' og den meget fine og næsten glemte 'Rosie’s Homecoming'” til en fornem finale med 'Dybt inde i mit hjerte', 'Det er mig, der står herude og banker på', 'Stupid Man', 'Malaga', 'Du er mit livs kærlighed' og 'Midnat i Europa'.
For blot at nævne nogle stykker.
Alle som én fine sange – barberet derned, hvor man for alvor kan høre, HVOR fine de er. Jeg kom for mange år tilbage for skade at udnævne 'Stupid Man' til én af de bedste popsange, der nogensinde er skrevet herhjemme, og jeg står ved det den dag i dag. Man skal simpelthen være musikalsk ignorant for ikke at anerkende, hvor elegant og fornemt de akkorder er skruet sammen.
'Stupid Man' mine damer og herrer.
For blot at nævne én.
»Hej, jeg hedder Thomas. Det er mig med kærlighedssangene,« smilede Helmig til velkomst og erkendte, at han var ”pissenervøs” ved at stå helt på egne ben for første gang. Det lod sig måske også høre i perioder, specielt i første sæt. Om end det ikke var påfaldende.
Det var derimod hovedmandens valg af coversange. Der er ikke noget at sige til, at Helmig gerne vil prøve kræfter med definerende sange som C.V. Jørgensens 'Entertaineren' og Chuck Berrys 'Memphis Tennesse', men i popsanger Helmigs regi blev de leveret lige lovlig fersk. Til gengæld var en flot følt udgave af – af alting! – Cæsars 'Storkespringvandet' decideret rørende.
Når det imidlertid er sagt, er guitaristen, sangskriveren og sangeren Thomas Helmig først og fremmest simpelthen forbandet godt og charmerende selskab sådan en aften. Brillant balancerende mellem klædelig ydmyghed, kokettering og charme for sytten, som han var.
Det bliver rigtig godt, som turnéen skrider frem, det hér.
Således blev det atter midnat; ikke kun i Europa men billedligt talt i store dele af verden. Det var i det stykke måske på sin plads at overbringe Thomas Helmig en tak for sådan en aften at lyse lidt op og være medvirkende til, at man selv i denne (ånds)formørkelsens tid kan finde vej til en vederkvægende stund, hvis det skulle være. . .
. . . Og det skal det da.
Thomas Helmig, turnépremiere, Glassalen, Tivoli, København