En spids i slyngelstuen

Kong Frederik IX får sig en sjus sammen med Hans Bartholiner, der stod vagt på Sorgenfri Slot d 11. marts 1899, da Kong Frederik blev født. Foto: Arkiv Scanpix

Potent parfume

Classic fra John Varvatos er en poetisk nyklassiker, som alle mænd burde give en prøvetur på parfumehylden. Orientalske trænoter, korianderfrø, urter, dadler, vanilje, læder, tobak og amber er blot et udpluk af saftens dragende dna. En potent parfume til den selvsikre mand. 75 ml, 460 kr. Forhandler: 43 28 48 00.

__________________________________________________

Kunst på kroppen

Ungdommen nu til dags med sin forkærlighed for volapyk-blæk og tribal-tuscher kan passende se med her: Sådan ser et rigtigt mandfolk ud. Foto fra 1948 af Kong Frederik IXs kunstfærdige tatoveringer. Foto: Arkiv Scanpix

Den modne mand

Diesels nyhed ’Only the Brave Tattoo’ er en hund, man ikke sådan skal skue på hårene. For indeni dét, der ligner Brian Sandbergs næve, bor en flot fusion af bl.a. harpiks, koriander, læder, cedertræ, citron, amber og viol. Duften er overraskende cremet, blød og smelter smukt ind i huden. ’Tattoo’ tangerer perfekt tilbehør til den modne mand, trods flaskens ’teenybopper’ fremtoning. 50 ml edt, 385 kr. Forhandler: 43 24 60 20.

__________________________________________________

Kurtisering med kant

Året er 1935. Amorinerne flyver lavt. Og i dette fortryllende øjeblik kurtiserer en forelsket Kronprins Frederik sin Ingrid.Foto: Arkiv Scanpix

Lasterne viser den sande mand

- En mand bør primært dømmes på sine laster. Dyder kan foregives. Laster er ægte, sagde den tyske film-noir legende Klaus Kinski (1926-1991). Den gudbenådede skuespiller, der bl.a var med i Werner Herzogs Nosferatu fra 1979, æres nu af vor tids største parfumør, Geza Schön. Med Schöns spritnye saft ’Kinski’ har parfumøren fanget Kinskis kantede væsen på flaske med en primal duftsymfoni med intense noter fra bl.a castoreum, bær, patchouli, musk, amber og røget vetiver. Temperamentet tæmmes af blomsternoter fra rose, orkidé, magnolia og citrus. 100 ml, 950 kr. hos bl.a www.stormfashion.dk

__________________________________________________

Svale dage i solen

Kong Frederik IX hygger sig i solen med yndige, is-spisende prinsesse Margrethe ved Fagenes Fest på Østerbro Stadion august 1949. Foto: Arkiv Scanpix

Besnærende saft

Designeren John Varvatos’ dufte debuterer i Danmark i denne uge. Og blandt herlighederne finder man sommerens mest besnærende saft, Artisan. Varvatos’ fortolkning over citrus-temaet bor i en vintage-inspireret rattan-flakon, som emmer af klasse. Duften er en kølende, opfriskende brise af bl.a. sicilianske klementiner, citrus, timian og ingefær, der hviler på en maskulin bund af musk og ambra. 75 ml edt, 460 kr. Forhandler: 43 28 48 00.

__________________________________________________

TIP: React now

De fotogene fyre Nikolaj Coster-Waldau og Pilou Asbæk er trukket i velgørenheds t-shirten ’React Now’. En fashionabel måde at støtte Røde Kors på. T-shirten er designet af Lollys Laundry, og indtægten går ubeskåret til Røde Kors. ’React Now’ kan købes fra 17. april for 299 kr. hos bl.a www.youheshe.com.