Bohemen
Søs Fenger garnerer ofte sit look med kantede smykker fra visionære designeres værksteder. Norske Bjørg står bag disse håndlavede ’Battle Beyond Stars’ ørestikker i guldbelagt sølv til 1.286 kr. www.bjorgjewellery.com
Inderst inde
Bryd kjolens enkle udtryk med Agent Provocateurs bredmaskede og flabede underbenklæder, Bubbles, inderst inde. 975 kr., nærmeste forhandler: 33 91 99 31.
Du er
Endnu en fantastisk kreation fra Bjørg: ’Anatomic Heart Locket’ i guldbelagt sølv med plads til et lille foto af din kæreste.
Hvor end jeg går hen
Søs Fenger har en forkærlighed for Oliver Cramers stringente og asymmetriske design som denne Vibeke-kjole til 750 kr. www.olivercramer.dk
Elizabeth Arden forkæler 50 kvinder med deres nye Ceramide Premiere Intense Moisture and Renewal hudplejeserie. I halvtredserne falder hudens mængde af næringsstoffer, lipider, og østrogen drastisk. Tørhed, rynker og en mat teint, er nogle af de nedslående forandringer huden gennemgår pga fugtmangel og nedsat cellefornyelse. Premiere Intense er en nærende, genoprettende serie, der bl.a er rig på styrkende ceramider og nærende aminosyrer. Serien indeholder dag, nat og øjencreme, fra 490-780 kr. www.elizabetharden.dk
____________________________________________________
Gudinden
Danmarks jazzdronning Caroline Henderson fyldte 50 i tirsdags. Sangerinden, der i en fjern fortid (1989) brød igennem lydmuren i rædslen Ray De Oooh, er som en ædel årgangsvin, der bliver bedre med årene. Hendersons talent fik for alvor anerkendelse med solo-debuten Cinemataztic fra 1995, som vandt syv Grammy-priser.
Her er Caroline Hendersons foryngende formel:
Enkelt og eksklusivt: Uanset om Caroline Henderson er iført en pailletkjole på scenen eller en jerseykjole i privaten, er snittet altid eksklusivt og enkelt.
Tip: I stedet for at gå bananas i lavpris-kædernes modeluner, er 40 kvinden bedre tjent med få, men flatterende og langtidsholdbare investeringer.
Garniture: Eksklusive Louboutin-stiletter, lak fra Chanel, falske øjenvipper. Hun ved, at gud ligger i detaljen.
Made in Europe
Caroline Henderson elsker alt, hvad der skinner og glimter. Alligevel har stjernen tidligere udtalt til B.T., at hun aldrig svøber sig i pailletter i privatsfæren. Men mon ikke der er plads til denne midnatsblå undtagelse fra Malene Birger? Amukaji-kjole til 4.299 kr.www.bymalenbirger.com
Lush life
Pailletkraven i Peter Pan-stil er et fund (149 kr.) fra Marni for H&M. Den kan styles i en uendelighed og findes i både sort og hvid. www.hm.com fra 8. marts.
Falling in love again
Når kvinder siger, at de elsker sko, er det disse skønheder fra Miu Miu, de kvidrer om. Turkise ruskindssandaler med krystaller på hælen og sølvglimmer på sålen til ca. 5.168 kr. www.netaporter.com
Keeper of the flame
- I næste måned lancerer Armani en af årets smukkeste nyheder til sanserne - Armani Code Luna. En dragende og subtil saft af vanilje, bergamotte, appelsin og neroli krydret med moonflower – pragtsnerle, der stammer fra Indien. Pragtsnerlen er ifølge folklore den eneste blomst, der kun folder sig ud i fuldt flor ved fuldmåne. Code Luna er en diva værdig. 30 ml 348 kr.
Cinemataztic
Fastelavnsriset og rapperen Nicki Minaj står bag denne smukke blå Fly lak i samarbejde med O.P.I 125 kr. www.magasin.dk
____________________________________________________
Eventyren
Bladdronning, ildsjæl og eventyrer Bettina Aller fylder 50 år 23. juni i år. For Bettina Aller, der har været på seks nordpolsekspeditioner og blev mor til tvillinger i 2010, har alder aldrig været en hindring for at tage en saftig bid af livet.
Her er Bettinas foryngende formel:
Modpoler: Bladdronningen er fan af en sporty, drenget stil.
Tip: Intet fremhæver din femininitet som maskuline accenter. Yves Saint Laurent var en af de første, der introducerede smokingen til kvinder. Og en moden kvinde i et velsiddende suit suppleret med makeup og smykker er indbegrebet af elegance.
Lange længder: Bettina Aller er udstyret med en kæmpe, ildrød manke.
Tip: Du får ikke et yngre udseende ved at få ’en frisk korthårsfrisure’, snarere tværtimod. Hvis langt hår klæder dit ansigt og hovedfacon, samtidig med at håret er fyldigt og velplejet, så lad saksen ligge!
Bladdronningens blonder
Blød suitet op med Days feminine, nude silketop med blonder. Vidar top til 299 kr fra: www.day.dk
Lovers on ice
Kronprinsesse Mary så fantastisk ud iført Amondia Linen Blend Blazer ved Eccos Walk in Style 2012. Malene Birgers Halston-inspirerede sæt er også passende ekvipering til en bladdronning. 2.499 kr. www.bymalenebirger.com
Nordpolen
Candria Wide Leg Pants er det perfekte match til Amondia-jakken. 1.499 kr. www.bymalenebirger.com
Vild med dans
Sølvfarvede læderpumps med bastant hæl og let plateau fra Marni for H&M til ca. 749 kr. www.hm.com fra 8 marts.
Vulkanisk
Giv det hvide snit et varmt modspil med sommerens saftige nyhed - Estée Lauders Bronze Goddess Capri Eau Fraiche. Duften er en let brise af vanilje, kokosmælk, magnolia, jasmin, mandarin og musk. 485 kr 100 ml. Forhandler: 36 39 44 00
____________________________________________________
Legebarnet
Filminstruktør, skuespiller, komiker – det kære barn med mange navne, Hella Joof, fylder 50 år 1. november i år. Det Brune Punktum, Lex og Klatten, Normalerweize, Den Eneste Ene – ’Bella Hella’ har trukket i danskernes smilebånd siden det store folkelige gennembrud på DR med Bullerfnis i 1990erne.
Her er Hellas foryngende formel:
Leg: Turban, vintage, 1960’er-print (foto) og kæmpe smykker. Hella Joofs tilgang til tekstil er legende og modig.
Tip: Sæt vintagefund sammen med nyt for et unikt udtryk. Sæt dig ind i fortidens snit og silhuetter, så du ved, hvad der klæder din krop. Vær modig!
Farveglæde: Hella Joof har stor forkærlighed for farver og print.
Tip: Gå på opdagelse i hele farvepaletten. Undgå ældende nuancer af beige og musegrå og prøv i stedet klare farver som f.eks. lilla, fuchsia, kobolt, rød, som virker opfriskende.
Bullerfnis
Denne herlighed med plastikblade og simili er fra H&Ms Marni-kollektion. Sæt halskæden sammen med andet bijouteri fra kollektionen for et personligt ’statement’-smykke. 399 kr.www.hm.com
Oh, Happy day
Fortsæt den spraglede fashion-fortælling helt ned til pusselankerne. Jimmy Choo’s lædersandaler med farverig pynt. 7.398 kr. www.netaporter.com
Fidibus
Fniseurt må der til for at fremtrylle psykedeliske print i stil med Marnis. Silketop med v-udskæring til 399 kr. www.hm.com fra 8 marts.
En kort en lang
Marni for H&M kollektionen byder på denne 3-pak med elastiske halskæder i fantastiske farver støbt i hård plast, 399 kr. www.hm.com
Lex og klatten
Sæt silketoppen med print sammen med denne buks i jacquardvævet rosa og guldstof med glimmertråde fra Marni for H&M til 699 kr. www.hm.com fra 8 marts.
___ ___ ___ ___ ___ ___ ___ ___ ___ ___
Tre fif til foryngende forkælelse
Her tænkes der ikke på en liflig eftermiddagsbrandert. Men det boost selvværdet får af at blive lakket til med en af sæsonens utallige, nye farver. Få lidt leg tilbage i livet og pep et diskret outfit op fmed YSLs La Laque Couture palette (foto). Forhandler: 43 24 60 20
Frem med attributterne
Hvorvidt man vil spankulere rundt i ekstase og undertøj, som den nu 53-årige Madonna gør det på coveret af damens nye single (foto), er valgfrit. Men lækkert lingeri er en sikker investering, når selvtilliden skal have et løft. Bagatellen, der dækker Madonnas barm, er en Raphaella-bh (1.285 kr.) fra Agent Provocateur.
Gaveregn for en slik
Fortvivl ikke hvis forkælelsen udebliver, fordi din privatøkonomi ligner en græsk tragedie. Hjælpepakken er på vej! Ikke fra EU, men fra folkene bag genistregen Goodiebox. For kun 119 kr. om måneden modtager du hver måned en lækker gaveæske (foto) fyldt med skønhedsprodukter, prøver, slik, mm. Se mere på www.goodiebox.dk