Onsdag udkom den første Gallup-måling, der viser et signifikant nej til tilvalgsordningen. Flere politiske kommentatorer mener blandt andet, at et potentielt nej kan skyldes, at Thulesen Dahl har formået at udnytte befolkningens EU-skepsis ved at stille spørgsmålstegn ved helt banale ting under valgkampagnen.

Der er ingen tvivl om, at selvom Dansk Folkeparti støtter Venstre og Lars Løkke Rasmussen som regering og statsminister, så er partierne langt fra enige i alt. Et af stridspunkterne er blandt andet Danmarks involvering i EU.

Her står V og DF i klar kontrast til hinanden. Og den seneste måling fra analyseinstituttet Gallup viser da også, at 42 procent af de i alt 1.630 adspurgte danskere vil stemme nej til tilgvalgsordningen, mens 37 procent vil stemme ja. Det er første gang, en Gallup-måling viser en så signifikant føring til nej-siden. Tvivler-gruppen er nede på 14 pct.

Generelt mener de adspurgte politiske kommentatorer, at der altid har været en skepsis overfor EU. Der er dog også andre ting, som spiller ind i det potentielle nej. Især står Kristian Thulesen Dahl tilbage som 'sejrsherre'.

Politisk kommentator og tidligere spindoktor Peter Mogensen mener, at Kristian Thulesen Dahl har udnyttet mistilliden til Lars Løkke Rasmussen til fulde, og det har Dansk Folkepartis formand gjort ved at bruge en noget speciel taktik:

»Hvis Thulesen Dahl vinder, og det bliver til et nej, så vinder han på mistilliden. Det er lykkedes ham at problematisere noget så sindssygt banalt, som at man holder sine aftaler på Christiansborg. Tænk at man er kommet dertil, hvor man tager en afstemning på noget så sindssygt banalt, som at man holder sine aftaler på Christiansborg, for selvfølgelig gør man det - sådan er det bare. Men lige pludseligt så er det noget, som ingen længere tror på i Danmark. Det er helt vildt,« siger Peter Mogensen til BT.

Peter Mogensen vurderer omvendt, at Lars Løkke for alvor vil kunne tage taktstokken og vise sig som en stærk regeringsleder, hvis han får hevet sit 'ja' i land. Peter Mogensen fortæller, at det vil styrke Løkke, både fordi han vil kunne følge den slagplan, som han har lagt fra start af, men også fordi det vil være lettere for ham at håndtere Kristian Thulesen Dahl, der ved et 'ja' til retsforbeholdet vil miste noget af sin power.

»Hvis det bliver et ja, så styrker det Løkke voldsomt både som statsminister og regeringschef, fordi det bliver nemmere at have med Thulesen Dahl at gøre, da Thulesen Dahl mister noget af sit power ved et politisk nederlag. Med en svækket Kristian Thulesen Dahl, vil det være nemmere for Løkke at regere,« siger Peter Mogensen.

Svag ja-kampagne
Jarl Cordua mener ikke, at ja-siden har været i stand til at løfte bevisbyrden, som det kræves af dem for at overbevise den danske befolkning om, at et kryds i ja-boksen er det rigtige at gøre torsdag«.

»Alt andet lige vil jeg sige, at Kristian Thulesen Dahl har vundet. Han har vist vælgerne, at han er stærk, og hvis det bliver et nej, siger han, at man ikke kan lave noget uden DF. Uden os så går den ikke.«

BTs politiske kommentator Søs Marie Seerup mener, at ja-politikerne har været dårlige til at sælge deres begejstring for EU-projektet.

»De har forsimplet tingene. Vælgerne sidder tilbage med en følelse af, at der bliver fejet noget ind under gulvtæppet, og det betyder, at vælgerne får mistillid til politikerne. Afstemningen er blevet fremført som udelukkende at være et spørgsmål om Europol, og det handler som bekendt om ret mange andre ting også såsom civil ret, og det ved folk godt. Derfor sidder folket tilbage med følelsen af, at der er noget, som bliver fejet ind under gulvtæppet, og det skaber mistillid,« siger hun.

Jarl Cordua er enig med Søs Marie Seerup i, at der er blevet ført en svag kampagne fra ja-partierne.

»For det første mener jeg, at ja-kampagnen kom for sent i gang. Man har undervurderet modstanden. Eksempelvis har vi talt finanslov til for en uge siden. Måske kunne man håbe på, at ja-sigerne kunne have sat lidt mere tid af til at involvere sig i kampagnen. Man kan ikke engang blive enige om Europol er godt eller skidt, eller om man kan trække suverænitetsafgivelse tilbage. Der er intet, man kan blive enige om. Hvorfor skulle vælgerne så have nogen som helst føling med, om man er på sikker grund. Politikerne præsenterer vælgerne for en tågedis og beder dem om at se igennem på den anden side, hvor der venter et nirvana, hvem fanden siger ja til det tilbud?« vurderer Jarl Cordua.