Det lignede en klar sejr til ja-siden, da valget om EU's retsforbehold blev udskrevet, men dagen før, at danskerne skal til stemmeurnerne, ser det hele ud til at være vendt på en tallerken.

I de sidste dage før retsforbeholdets skæbne skal afgøres, viser en Gallup-måling foretaget for Berlingske nu, at gruppen af tvivlere er mindre end nogensinde. Kun 14 procent af de adspurgte svarer, at de endnu ikke har afgjort, om de stemmer ja eller nej til, at retsforbeholdet erstattes af en tilvalgsordning.

Samtidig viser Gallup-målingen, at 42 procent af de i alt 1.630 adspurgte danskere vil stemme nej i morgen, mens 37 procent vil stemme ja. Det er første gang, en Gallup-måling viser en så signifikant føring til nej-siden, der de seneste uger har vundet frem i stort set samtlige målinger. {embedded type="node/polls" id="39992367"}

Men hvorfor vinder nej-siden frem op til afstemningen? Det er faktrisk ikke så mærkeligt, mener to eksperter, bt.dk har talt med.

»For det første vinder nej-siden altid frem op mod afstemningsdagen. Ja-partierne er jo dominerende inden selve den officielle kampagneperiode starter, og får derfor mest taletid. Men så kommer TV-debatterne, hvor nej-siden får lige så meget taletid som ja-siden, og så begynder flere at bakke op om nej,« siger professor i statskundskab Peter Nedergaard, Københavns Universitet.

Han mener også, at ja-siden selv har været med til at skubbe nogle vælgere over mod et nej - f.eks. Socialdemokraternes kampagne »Hjælp politiet med at optrevle pædofile netværk – stem ja« .

»Nogle af ja-kampagnerne har givet bagslag som f.eks. den med de pædofile netværk. Hvis det er det niveau man kører på, så er der en del, der siger fra. Venstres plakat om politiarbejde med den kvindelige betjent foran Kronborg var meget bedre. Den var saglig og positiv,« mener Peter Nedegaard.

Mark Ørsten, professor i medier og kommunikation på RUC, mener, at politikerne er skyld i at borgerne ved for lidt om EU, fordi de ikke snakker om det til daglig.

»Der er for lidt EU i medierne til hverdag, og når der så er Parlamentsvalg eller folkeafstemningen, er politikerne pludselig helt vilde efter at snakke om det,« siger han.

»Vi har fået en EU-skepsis i befolkningen, der går på tværs af fløjene. Før var det mest på venstrefløjen, folk var imod EU, men nu er der også stor EU-skepsis på højrefløjen. Og sådan er det også til dels i partierne. Der er langt fra Uffe Ellemann-Jensens blå EU sokker til Venstres eller Konservatives EU-politik i dag«

»Vi ved for lidt om det, fordi politikerne ikke snakker om det til daglig. Og det er mest politikernes skyld, fordi de ikke er meget for at snakke om EU. Men medierne har også for lidt fokus på EU. Mange af de store morgenaviser har kun en eller to korrespondenter i Bruxelles, der i øvrigt også skal dække Europa og NATO, mens de har ti-12 medarbejdere på Christiansborg. Og det giver en skævhed,« siger Mark Ørsten.