Du kan spare tusindvis af kroner ved at samle dine gamle pensionsordninger, viser nye beregninger
Studiejobbet på den lokale café, arbejdet i supermarkeder efter gymnasiet og vikaransættelsen før du fik dit første faste job. Måske er du en af de mange danskere, der har mindre pensionsordninger - såkaldte klatpensioner - stående i forskellige pensionsselskaber.
De kan være rene gebyrfælder. De gamle pensionsordninger flytter nemlig ikke automatisk med over i dit nuværende pensionsselskab, og der kan være mange ekstra penge at forsøde pensionisttilværelsen med, hvis du i tide får samlet dine klatpensioner i ét selskab.
Gevinsten er for eksempel 75.000 kroner før skat for en 30-årig, der samler to gamle klatpensioner under sin nuværende aktive pensionsordning, mens gevinsten er 48.000 kroner før skat i sparede administrationsomkostninger, hvis man samler pensionerne som 40-årig. Det viser beregninger, som PensionDanmark har foretaget for BT.
»For en del danskere er der altså en del penge at spare med en relativ beskeden indsats. Det er noget, man vil kunne mærke i sin tredje alder,« siger direktør i PensionDanmark Jens-Christian Stougaard.
Hyppige jobskift
Alene blandt PensionDanmarks 695.000 medlemmer har 65 procent - altså over 450.000 personer - mere end én pensionsordning, og i en tid, hvor danskerne skifter job i rekordtempo er det ekstra vigtigt at få tjekket, om man har efterladt sig gamle gebyrslugende pensionsordninger i slipstrømmen.
Nye tal fra Jobindsats viser således, at hele 808.000 personer skiftede job sidste år, og det er det højeste målte niveau, siden man begyndte at opgøre tallet i 2009.
Michael M. Rasmussen, der er økonomisk rådgiver hos Uvildige, bekræfter, at der er en stor økonomisk gevinst at hente for mange danskere. Det mest grelle eksempel, han har set, var en kunde, der havde 14 forskellige pensionsselskaber.
»Hver ordning koster typisk 500 kroner, så det er rigtig dyrt i længden,« siger han og tilføjer:
»Der er ingen tvivl om, at der et pænt potentiale for rigtig mange pensionskunder. Vi ser ofte eksempler på det: Det kan være folk, der har haft et sommerjob for fem år siden eller en midlertidig ansættelse i seks måneder. Det giver absolut mening at få sammenlagt alle de små pensioner for at spare omkostninger og få bedre overblik.«
Unge ignorerer pensionen
Især unge, der ellers vil opnå den største gevinst ved at få samlet klatpensionerne tidligt i livet, får det ifølge Jens-Christian Stougaard ikke gjort, mens ældre, der nærmer sig pensionsalderen og formentlig har en større interesse for deres økonomi som pensionister, er bedre til at samle pensionerne.
»Pension er bare ikke et høj-interesseområde. Når man får et brev om det i sin e-boks, tænker de fleste: ‘Det er vigtigt for mig at gemme’, men så sker der ofte ikke mere,« siger han.
Klatpensionernes potentielle udhuling af pensionsopsparingerne er ikke blot et problem for den enkelte, men også for statskassen, da blandt andet folkepensionens tillæg er større for pensionister med små private pensionsopsparinger. Det var en årsagerne til, at den daværende SRSF-regering i begyndelse af 2012 nedsatte en arbejdsgruppe, der skulle komme med forslag til, hvordan værdien af danskernes klatpensioner sikres.
Arbejdsgruppen skulle have afgivet sin endelig rapport til beskæftigelsesministeren i 2012, men arbejdet har trukket ud, og nu ventes den endelige rapport færdig efter sommerferien 2017, oplyser Anne Seiersen, underdirektør i brancheorganisationen Forsikring & Pension, som er med i arbejdsgruppen.
Under arbejdet har brancheorganisationen besluttet, at alle klatpensioner under 20.000 kroner kan flyttes gebyrfrit fra et selskab til et andet. Beskæftigelsesministeriet, som er formand for arbejdsgruppen, havde på grund af ferie ikke mulighed for at svare på, hvorfor arbejdsgruppens er blever flere år forsinket.