Syd- og Sønderjyllands Politi har anholdt en 24-årig mand, der er blevet sigtet for drabet på Kamilla Hantusch.
Den anholdte er tidligere kæreste med Kamilla Hantusch og vil torsdag blive fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Sønderborg.
Klik her og se mere tv på localeyes.dk
Samtidig bekræfter vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi Jan Stokholm, at det var Kamilla Hantusch, der onsdag blev fundet død tæt på motorvejstilkørsel 73 ved Kliplev mod Padborg.
Ifølge politiet er det efterforskningen af den 22-årige kvindes forsvinden kombineret med fundet af hendes lig, der har ført til ekskærestens anholdelse, der foregik uden dramatik.
Vagtchefen havde natten til torsdag ikke yderligere kommentarer til sagen.
BNB
Del:
