Det blev til en komfortabel 4-0-sejr til de danske kvinder, der var på besøg i Kroatien. Hjemmeholdet blev aldrig farlige, og danskerne havde brandvarme Pernille Harder på holdet.

Det kan godt være, at de ikke har lagt ører til meget andet end konflikt, konflikt og konflikt - men da kvindelandsholdet fik lov at lade fødderne tale, var de hurtige til at bevise, hvorfor de er et af verdens bedste hold.

Og selvom Kroatien ligger langt, langt under Danmark på verdensranglisten, så var der heller aldrig tvivl om resultatet. Danmark var overlegne, og i hele anden halvleg var det egentlig et spørgsmål om at få bolden til at gøre arbejdet, inden Søren Randa-Boldts trupper kunne pakke taskerne og rejse hjem til deres respektive klubber.

Stina Lykke - 10
Theresa Nielsen - 4
Janni Arnth - 4
Stine Larsen - 7
Katrine Veje - 7
Sanne Troelsgaard - 02 (ud, 92.)
Nanna Christiansen- 10
Sofie Junge - 4
Nicoline Sørensen - 7 (ud 62.)
Pernille Harder - 12
Nadia Nadim - 7
Cecilie Sandvej - 4 (ind 62.)
Signe Bruun - UB (ind 92.)
Frederikke Thøgersen - UB (ind 92.)
Snit: 6,7

Nu kan kvindelandsholdet ikke gøre meget andet end at vente indtil 16. november, hvor UEFAs disciplinærinstans træffer en afgørelse i disciplinærsagen, der blev oprettet som følge af Danmarks afbud til VM-kvalifikationskampen mod Sverige i fredags.

Det kan få fatale konsekvenser, hvis Danmark bliver udelukket fra VM-kvalifikationen og i værste fald EM-kvalifikationen, der er næste kvalifikationsturnering, mener Sanne Troelsgaard. Det kan du læse meget mere om her.