Efter 40 års medvirken har direktør og medejer af Fårup Sommerland valgt at sælge sin andel i forlystelsesparken til sin fætter.

Det startede med trapoliner, kanoer, heste og sandkasser. Det var dengang, hvor entréprisen kun var fire kroner.

Men siden Fårup Sommerland blev grundlagt tilbage i 1975 af Anders Kragelund og Kamma Schnack, har forlystelsesparken vist, at den har et publikum. Siden 1996 er den blevet drevet af fætrene Anders Kragelund og Henrik Schnack, der er sønner af de to grundlæggere.

Men nu er den ene familiens tid i den popoulære nordjyske park forbi. Direktøren i Fårup Sommerland, Søren Kragelund, har nemlig meddelt, at han trækker sig tilbage og sælger alle sine aktier i forlystelsesparken. Det skriver Fårup Sommerland i en pressemeddelelse.

Søren Kragelund har valgt at sælge sine aktier til sin fætter og partner, Henrik Schnack.

Det har ikke været nogen hurtigt beslutning for Søren Kragelund at sælge. Det oplyser han i pressemeddelelsen:

»Det er naturligvis en stor, men også meget velovervejet beslutning, jeg nu har taget. Jeg har haft mere end 40 fantastiske år i Fårup Sommerland, og mine børn er i gang med egne karrierer i London og København. Det er derfor en rigtig god løsning for mig og min familie, at familien Schnack har mulighed for at overtage min ejerandel,« siger han.

Fremover vil det være Henrik Schnack der sammen med sine to sønner, Martin Norrbom Sams og Jakob Schnack, der vil være ejere af Fårup Sommerland, som er en af de største turistattraktioner i Nordjylland.

Den nu tidligere ejer af Fårup Sommerland, den 68-årige Søren Kragelund, er kendt for i sine år i spidsen for parken for at have brugt meget energi på at udbygge parken med nyheder. I et fødselsdagsportræt, der blev bragt af ham i Nordjyske i forbindelse med hans 60 års fødselsdag, fremgår det, at han altid har været flittig til at besøge konkurrenterne, når han var på ferie.

Foruden sin passion for forlystelsesparker er Søren Kragelund også kendt for at have været rådgiver for greve Michael Ahlefeldt, der ejer Egeskov Slot, ligesom han i perioder har været med i bestyrelsen for Danmarks Turistråd.