I den døgnåbne vuggestue Natsværmeren er det pædagogerne, som putter børnene om aftenen. Det kan få børnepsykologer op af stolen, men for nogle forældre er det forskellen, som får deres liv og hverdag til at hænge sammen.
oni og Samuel kysser hinanden farvel. Samuel gaber og begynder at gå ned ad den blågrønne gang i børnehaven, mens han slæber en bamse efter sig. Han har prøvet det mange gange før, og han ved godt, hvilken dør han skal ind ad. Moni vinker farvel igen, inden hun er ude ad døren. Nu skal hun på arbejde på Rigshospitalet. Klokken er 19.30, og mor og søn siger godnat til hinanden.
»Folk spørger mig, om det ikke er hårdt at undvære ham i så mange timer, men han sover jo det meste af tiden. Jeg fornemmer på ham, at han føler sig godt tilpas, og han har ikke rigtig været ked af det, når jeg afleverer ham. Selvfølgelig sker det, og nogle gange græder han, men han skulle jo helst heller ikke bare vende hovedet og være ligeglad, når mor går ud ad døren,« siger Moni.
LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om hvordan en døgnåben vuggestue som Natsværmeren fungerer. Tag med på en overnatning sammen med BTs journalist og få et indblik i, hvorfor nogle børnefamilier vælger denne løsning, når arbejdet kalder, og barnet skal passes. Mød Moni og Samuel, mor og søn, og drengene Atlas, Anton og Sigurd mfl.
Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.
I den døgnåbne vuggestue Natsværmeren er det pædagogerne, som putter børnene om aftenen. Det kan få børnepsykologer op af stolen, men for nogle forældre er det forskellen, som får deres liv og hverdag til at hænge sammen.
Moni og Samuel kysser hinanden farvel. Samuel gaber og begynder at gå ned ad den blågrønne gang i børnehaven, mens han slæber en bamse efter sig. Han har prøvet det mange gange før, og han ved godt, hvilken dør han skal ind ad. Moni vinker farvel igen, inden hun er ude ad døren. Nu skal hun på arbejde på Rigshospitalet. Klokken er 19.30, og mor og søn siger godnat til hinanden.
»Folk spørger mig, om det ikke er hårdt at undvære ham i så mange timer, men han sover jo det meste af tiden. Jeg fornemmer på ham, at han føler sig godt tilpas, og han har ikke rigtig været ked af det, når jeg afleverer ham. Selvfølgelig sker det, og nogle gange græder han, men han skulle jo helst heller ikke bare vende hovedet og være ligeglad, når mor går ud ad døren,« siger Moni.
Moni er intensivsygeplejerske, og det kræver, at man arbejder i treholdsskift. Men da hun er alene med sin halvandet år gamle søn Samuel, skal han i nat sove i Haraldsgårdens døgnåbne vuggestue Natsværmeren på Østerbro i København. Natsværmeren er en del af Haraldsgården, som i august 2015 slog dørene op 24 timer i døgnet alle årets dage. Det er en integreret døgnåben vuggestue og børnehave, som har 198 vuggestue-, børnehave- samt fritidshjemsbørn tilknyttet. Af dem er der 30 børn, som også af og til overnatter på Natsværmeren.
I den tre etager høje bygning ligger Natsværmeren på næstøverste etage, som åbner kl. 16. Her kommer børnene kun op, hvis de enten bliver hentet senere end kl. 17, eller hvis de skal overnatte på institutionen.
Samuel er donorbarn, og Moni er enlig forsørger. Hun elsker sit arbejde, men det kan hun ikke beholde, hvis hun ikke kan få Samuel passet om natten. Hun har tidligere haft dagvagter, men det var en hård og stressende hverdag sammen med hendes lille søn. Sådan en dag giver dem kun tre timer sammen, hvor Moni også skal stå i køkkenet og lave mad, mens Samuel gerne vil lege.
»Han bliver ked af det, og jeg bliver ked af det, fordi jeg gerne vil være sammen med ham. Men der er ikke andre muligheder – jeg er jo alene med ham,« siger Moni.
I Danmark er der 1,6 mio. enlige. Det svarer til 37 pct. af alle voksne, viser tal fra Danmarks Statistik. Samme undersøgelse viser, at omkring 32.000 børn har oplevet, at deres forældre flyttede fra hinanden i deres første eller andet leveår. Samtidig går tingene stærkt på arbejdsmarkedet, og liberaliseringen af lukkeloven har skabt et øget pres på mulighederne for børnepasning, vurderer flere forskere.
Hverdagen skal hænge sammen
Ifølge seniorforsker ved Det nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) Mogens Christoffersen er det særligt hårdt for de enlige forsørgere at få hverdagen til at hænge sammen, når institutionernes åbningstider ikke passer sammen med arbejdstiden.
»De enlige er enormt afhængige af deres arbejde, for hvis de ryger ud i længerevarende arbejdsløshed, bliver det presset og kan gå ud over børnene. Derfor indretter de sig med skæve arbejdstider, da det er en bedre løsning for nogle,« siger Mogens Christoffersen.
Tidligere på aftenen sidder Atlas, Sigurd, og Anton på halvandet år bænket til bords. Ulvetimen er på sit højeste i Natsværmeren, men her er roligt. Der er vegetarlasagne på bordet, og hver af drengene er mandsopdækket af en pædagog. Drengene nyder opmærksomheden fra pædagogerne. Sigurd har lasagne op til begge ører, men maden huer ikke Anton. Han sidder og stikker i lasagnen, fordi han vil faktisk hellere have havregrød, og den må ikke være alt for ’økologisk’. Anton planlægger i stilhed, hvordan han får sin vilje. Pædagogerne giver ham plads til at se sin mad an: ’så kan det være, at han begynder at spise’. Skeen klirrer mod porcelænet, og Anton væbner sig med tålmodighed – det lykkes, og snart står der en skål havregrød foran ham.
Politibetjente og sygeplejersker
Der er to døgnåbne vuggestuer i København – Haraldsgården og Vartov. Natsværmeren i Haraldsgården har lige nu to børn på venteliste, mens Vartov ifølge flere forældres udsagn har en ventetid på over to år – der er i øjeblikket 16 børn på ventelisten til en døgnplads. Men det er ikke nok, at forældrene bare vil have en friaften. De skal kunne dokumentere, at døgnpladsen er nødvendig pga. skiftende arbejdstider, og arbejdsgiveren skal også skrive under på, at det er tilfældet.
Hvis forældrene eller en enlig forsørger opfylder kravene, kan de få en henvisning til en døgnplads gennem Pladsanvisningen.
Afdelingsleder i Pladsanvisningen Thor Larsen fortæller, at man mente, det var relevant at oprette endnu en døgnåben institution tilbage i 2015. Han understreger, at det jo ikke er noget, som forældrene gør for sjov, men af nødvendighed.
Politibetjente og sygeplejersker er blandt de mest udsatte grupper, som bruger tilbuddet om døgnpladsen. Ifølge Thor Larsen er det dog ikke sådan, at forældrene bruger døgnpladserne uhensigtsmæssigt, men det giver et ekstra redskab til at få hverdagen til at hænge sammen.
»Det er en tryghed, at man kan få passet sit barn, når mormor ikke kan træde til – så lever man så at sige ikke på vulkaner,« siger Thor Larsen.
På Natsværmeren er der badekar. Det er nyt og spændende for mange af børnene, det er jo efterhånden de færreste husstande i hovedstaden, som stadig har det.
Denne aften er der trængsel i det lille badeland. Drengene Atlas, Anton og Sigurd vil alle være med. Der er fart på, og man må undvige en bølge i ny og næ. Indimellem plaskeriet skiftes de til at vaske hinandens næser.
Der er fokus på hjemlige og frie rammer samt den hyggelige stemning her i de sene timer. Altas’ forældre henter ham kl. 20, når de begge har fri fra arbejde. De hedder Henriette og Tue. For dem handler det om få en hverdag til at hænge sammen, og derfor har Atlas været på Haraldsgården siden de åbnede for døgnpasningsmuligheden i august.
Parret arbejder begge i fritids- og ungdomsklub, hvor de tidligst møder kl. 10 om formiddagen.
Job hænger ikke på træerne
»Jeg kunne sikkert godt få et arbejde et andet sted, hvor tiderne passede bedre. Men job hænger ikke på træerne, og når man har uddannet sig som pædagog, så vil man også gerne leve af det,« siger Tue.
Åbningstiderne på Haraldsgården giver parret mulighed for at være sammen med Atlas om formiddagen. Det er dog ikke alle, som udviser lutter forståelse, når Henriette fortæller, at forældrene f.eks. ikke spiser aftensmad med Atlas.
»Mange siger, at det kan man da ikke tillade sig, men efter vi har fortalt om det, så kan folk godt se, det er en god ting,« siger Henriette og fortsætter:
»Man vil jo heller ikke være den sidste forælder til at hente sit barn i en institution, som er ved at lukke. Men her lukker de jo ikke, så det får man ikke følelsen af.«
Flere børnepsykologer råber dog vagt i gevær over, at børnene overnatter på institution. Børnepsykolog Søren Friis Smith finder det problematisk, når man bryder med børns søvnrytme. Han vil ikke anbefale det, da børn har brug for en fast rytme for at trives, så det er den samme, som putter dem, den samme seng de sover i, og at det sker på samme tid. Konsekvenserne ved ikke at overholde den faste søvnrytme og vane kan være, at børnene bliver mere utrygge og flimrende at være sammen med.
»Jeg vil ikke anbefale det. Hvis forældre har mulighed for at vælge, så ville jeg sige nej,« siger Søren Friis Smith.
Han begrunder det med, at der i institutionerne ofte er skiftende personale, og at børn ofte står op om natten og kravler op i forældrenes seng. Derfor bryder institutionaliseringen med børns tryghed og ro, og den tilbagevendende tradition, som er forbundet med søvn. Søren Friis Smith kan dog godt se, at nogle forældre og især enlige kan være presset til denne løsning, og han vurderer, at hvis det drejer sig om en enkelt gang om måneden, vil barnet ikke nødvendigvis opfatte det som særlig problematisk. Han ser dog hellere, at man lader børnene overnatte hos kendte familiemedlemmer som bedsteforældre eller søskende, da det vil være langt at foretrække. Endelig gælder, at jo yngre børnene er, desto mere problematisk er det at institutionalisere nattesøvnen.
Forældrenes trivsel er også vigtig
Helt så skeptisk er børnepsykolog Signe Colding dog ikke. Hun vil ikke anbefale døgnpladser, men anerkender, at de kan være nødvendige, hvis forældrenes trivsel ellers ikke kan vedligeholdes. Hun forklarer, at man kan sammenligne det med den besked, man får, når man tager på flyrejse: De voksne skal først selv tage iltmasken på, før man hjælper sine børn:
»Når forældrene har mere overskud, så er der større sandsynlighed for, at deres børn også får det,« siger Signe Colding.
Ifølge Signe Colding kan man med fordel spørge sig selv om to ting, før man beder om en døgnplads. Giver det mere kvalitetstid? Og trives mit barn?
Kvalitetstid med børnene er en udfordring for mange forældre, men det er vigtigt at se på sit barn: Vender smilet opad? Er der liv og energi? Hvis svaret er ja, så er der ikke noget problem, mener børnepsykologen.
»Det kunne de fleste forældre også spørge sig selv om«, siger Signe Colding.
På Haraldsgården er det ved at være sengetid for Anton. Det tager teamkoordinator og pædagog Gitte Snerle sig af. Hun sidder hos Anton og Samuel, mens de begge falder til ro. En rød vågelampe lyser svagt i hjørnet af rummet, hvor der er køjesenge til de store børn og tremmesenge til de helt små. Lyset hjælper børnene med at finde ro. Klokken er 19.30. Lyset slukkes, og der er stille på Haraldsgården. Gitte Snerle er klar over, at det er forbundet med et tabu, når det ikke er mor, som putter barnet. Men hun er glad for at være med til at nedbryde tabuer om, hvornår man kan tillade sig at få sine børn passet. Når hun overtager den tjans, så kan barnets mor komme frisk den næste morgen og hente barnet.
»Så har de en masse hverdagstimer sammen i stedet – sådan er det, og det er det bedste, de kan gøre for deres lille familie. Hvis barnet har glade og velfungerende forældre med et ønskejob, så er det vigtigt, at de får kvalitetstid på andre tidspunkter af døgnet - det giver flere vindere,« siger Gitte Snerle.
Stolte pædagoger
Hvad gør I for at skabe trygge rammer omkring børnene?
»Vi har et tæt samarbejde med forældrene. Det er forældrene, som er eksperter på deres børn, så vi er i dialog med forældrene om, hvilke sange der bliver sunget, og om der er en bamse eller et sovedyr med, når de skal puttes. Intet er for småt, og alle kneb gælder for, at børnene har det godt.«
For Gitte Snerle og hendes team af pædagoger er Natsværmeren et hjertebarn. Derfor er alt fra indretning til rutiner blevet drøftet utallige gange for at sikre tryghed og genkendelighed for børnene. Hun fortæller, hvordan det er forbundet med stolthed at give børn trygge og faste rammer, som i sidste ende hjælper forældrene. Derfor skal forældrene også gennem et grundigt interview om børnenes vaner, inden børnene begynder i institutionen, for at holde fast i de samme rutiner og vaner, som forældrene har derhjemme.
»Vi har faktisk lært at synge svenske børnesange, fordi et par af forældrene er svenske,« griner Gitte Snerle.
En hel legeplads for sig selv
Det er blevet morgen for Sigurd, og nu er han modsat mange andre børn sammen med sin mor Matilde. De er taget hjem til deres lejlighed på Nørrebro i København. I gården på Nørrebro er der stille. Kirsebærtræerne er begyndt at brede deres lyserøde blomster ud i det lille, åbne rum blandt betonbyggeriet. Klokken er 10 om formiddagen, og Sigurd leger som den eneste i sandkassen midt i gården. Det er et hit. Matilde er alene med Sigurd, og det meste af hendes familie bor i Jylland. Hun arbejder som assistance koordinator i et forsikringsselskab, hvor hun har skiftende dag-, aften-, weekend- og nattevagter.
»Jeg vil også gerne have dagvagter på nedsat tid, men det kan ikke hænge sammen økonomisk for mig. Jeg har valgt disse skiftende arbejdstider, da det giver mig en stor fleksibilitet i hverdagen og samtidig luft i min økonomi, som samlet giver mig mere overskud og kvalitetstid med min søn,« siger Matilde.
Matilde er klar over, at det er en stakket frist med Haraldsgården. For når Sigurd begynder i skole, skal hun finde på noget andet. Endnu ved hun ikke hvad, men tilbuddet om døgnpasning giver dem indtil videre en masse tid sammen i dagtimerne, og det er Matilde glad for.
Så længe Sigurd trives med at sove i vuggestuen indimellem, så kan hun ikke se noget problem i det.
»Jeg kan faktisk godt lide, at jeg har fri på tidspunkter, hvor alle andre er på arbejde. Det giver mulighed for at have en hel legeplads for sig selv eller tage i Zoologisk Have eller Tivoli på et tidspunkt, hvor der ikke er ret mange andre. Det er rart, og det giver nogle oplevelser, som man ikke ellers kunne få,« fortæller Matilde.
Del: