Divisionsforeningens direktør Claus Thomsen er ikke synderligt påvirket af, at Brøndby har valgt at gå enegang og har trukket sig fra forhandlingerne om en ny tv-aftale for Superligaen.
Brøndby mener ikke, at økonomien er attraktiv nok i aftalen, og derfor vil klubben nu forsøge selv at sælge rettighederne til sine hjemmekampe.
- Primært glæder vi os over, at der er 11 klubber, som er blevet enige. Vi havde helst set, at der var 12 klubber, men det forandrer ikke noget i forhold til den øvrige proces med at sælge rettighederne, siger Claus Thomsen.
Brøndby lægger op til at se tiden an og holder en dør på klem for at komme med i aftalen på et senere tidspunkt. Er det en mulighed for dem?
- Det er jo noget, de 11, der har lavet aftalen, i så fald beslutter. Det er jo ikke Brøndby, der kan holde en dør på klem, det er de andre 11 klubber, der kan det. Der er jo et ønske om at bevare fællesskabet i dansk fodbold, og alle vil glæde sig over, hvis det bliver en mulighed. Men den fælles aftale mellem 11 klubber er ikke en forsikring, man kan have, hvis man vælger at gå udenfor for at se, om man kan lykkes med at få nogle fordele ved at gå sine egne veje.
Hvad betyder det for jeres produkt, at Brøndby ikke en er del af den pakke, I skal sælge?
- Jeg vurderer det som stort set uændret. Afhængigt af hvilken placering Brøndby får i tabellen, så handler det om, at der nu er 181 eller 182 kampe i stedet for 198. Og i det her forhandlingssammenhæng er volumen altafgørende, derfor vurderer jeg ikke rigtig, at det gør nogen forskel.
Kan du forstå Brøndbys argumentation om, at økonomien ikke er god nok i den kollektive aftale på grund af det antal tv-seere, klubben har?
- For det første er tv-seere ikke et udtryk for en kamps værdi. I Spanien er der langt færre tv-seere til Barcelona og Real Madrids kampe, fordi de rettigheder er solgt ret dyrt og eksklusivt, så der er mange flere, som ser de mindre klubbers kampe.
- Derudover hviler fordelingsaftalen på tre søjler. Det ene er en solidarisk søjle, fordi ligaen skal have kvalitet i sig selv, det er et væsentligt parameter. En anden del fordeles efter den sportslige præstation - det skal præmieres, fordi en del af det at bære til produktet er at præstere sportsligt. Den sidste del fordeles efter en mediemæssig markedsværdi, som afgøres ud fra de valg, tv-stationerne foretager. Vi synes, det er den rigtige måde at gøre det på, understreger Claus Thomsen.