En syvårig dreng fra Elgin i Scotland mistede fredag livet, da han blev ramt af en varevogn nær en legeplads. Det tragiske dødsfald kommer blot et år efter, at hans lillesøster også døde. Nu samler venner og familie ind til, at han kan få en ordentlig begravelse.

Kieran McQuillan kørte rundt på sin hvide legetøjsscooter få dage efter sin syvårsfødselsdag, da han blev ramt af en rød Renault Master. Den 46-årige mandlige fører af varevognen kom ikke noget til ved ulykken.

Til gengæld skal drengens familie nu leve med den ubærlige smerte, efter hele to gange på blot et år at have oplevet den ultimative tragedie at miste et barn. I februar et år inden ulykken havde drengens 34-årige far Gavin og dennes forlovede Stacey Melville på 24 nemlig mistet deres spæde datter Calleigh, som havde kæmpet for livet i seks uger, siden hun blev født for tidligt, skriver Mirror.

Nu har en veninde til drengens mor indledt en indsamling, som skal give Kieran McQuillan en ordentlig begravelse.

'Min bedste veninde siden skolen har mistet sin syv år gamle søn, som blev dræbt på tragisk vis seks dage efter, at han havde fejret sin syv års fødselsdag. Han var en klog dreng, som klarede sig godt i skolen. Det har været meget tragisk,' skriver veninden Marrie Quinn under indsamling på crowd funding-siden Just Giving.

'Jeg krummer tæer over at skulle oprette denne side og bede jeg for støtte, men det er nødvendigt for denne kærlige mor, som ikke har fortjent at holde en begravelse for så ung en dreng.'

Målet er 6.000 pund, og på blot et døgn er der allerede blevet samlet 3.244 pund (28.190 kroner, red.) ind af 172 forskellige donorer. Flere af dem har skrevet personlige kondolencer under indsamlingen.

'Vær sød at hjælpe mig med at sende en masse kærlighed til Kierans familie. Han er på ulykkeligvis taget op til sin smukke søster på stjernerne. Hans far og stedmor har allerede gennemgået et forfærdeligt tab af deres seks uger gamle baby, og nu af Kieran,' skriver en ven.

Politiet er endnu ved at undersøge, præcis hvad der skete fredag, da den syvårige blev dræbt. Derfor søger man vidner, der så den røde varevogn.