Torsdag morgen blev en kun seks uger gammel pige dræbt, da hun og moderen skulle tage en elevator i et lejlighedskompleks i Brooklyn, New York.

Men elevatoren var ude af drift, så den 21-årige mor skubbede barnevognen ind i en tom elevatorskakt. Barnevognen og moderen faldt omkring 1,5 meter ned på toppen af en elevator, der efterfølgende faldt ned fra 23. etage til 17. etage.

Det skriver CNN.

Spædbarnet blev efterfølgende erklæret død på Coney Island Hospital. Moderen blev udskrevet, men er ulykkelig ifølge hendes far.

Politiet er stadig i gang med at efterforske, hvordan ulykken kunne finde sted. Det er foreløbigt uvist, om der var et skilt, der påpegede, at elevatoren var ude af drift.

Lejlighedskomplekset, der stod færdigt i 1974, har haft store problemer med bygningens 10 elevatorer. Ifølge CNN har myndighederne siden 2005 registreret 120 brud på elevatorerreglementet i lejlighedskomplekset.

En nabo fortæller:

»Jeg er ikke specielt overrasket. Der har været mange problemer med elevatorerne. Folk sidder fast i dem hele tiden,« siger en anonym nabo.

Retsmedicineren har endnu ikke fastslået dødsårsagen.