Danskerne vil have Frederik på tronen
Om senest ti år bør Danmarks regent hedde Frederik, mener et flertal af danskerne.
Om senest ti år bør Danmarks regent hedde Frederik, mener et flertal af danskerne.
Senest om ti år bør dronning Margrethe abdicere og overlade tronen til kronprins Frederik. Det mener et flertal af danskerne i en ny meningsmåling, skriver Politiken. Målingen fra Megafon viser, at 40 procent af danskerne helst ser et regeringsskifte inden for fem til ti år. Kun 11 procent siger, at dronningen trækker sig tilbage nu.
Royale eksperter afviser dog, at dronningen vil abdicere. Det er der nemlig ikke tradition for, i stedet skifter magten ved alvorlig sygdom og dødsfald, siger historiker Steffen Heiberg.
HVORNÅR SKAL DRONNINGEN ABDICERE? DELTAG I DEBATTEN UNDER ARTIKLEN
- Monark er noget, man er for livstid. Problemet er, at folk lever meget længere i dag end tidligere. Det har i det 20. århundrede resulteret i, at efterfølgeren først er trådt til, når andre i samfundet går på pension, siger han til Politiken.
Lektor i historie ved Københavns Universitet, Jes Fabricius Møller, vurderer heller ikke, at dronningen går af. Han mener, at undersøgelsen er udtryk for kronprinsparrets store popularitet.
-Målingen er nok mere et udtryk for, at folk virkelig godt kan lide Frederik og Mary, end det er en vurdering af dronningens indsats, siger han.
Hvornår synes du, at Dronningen skal abdicere?
Deltag i debatten herunder. De bedste indlæg bliver bragt i B.T.