Interviewet handler om monarkens konstitutionelle pligter. Dronningen har fuld tillid til, at Kronprinsen bliver en god konge. Hun omtaller sin søn med usædvanlig stor varme og glød.

- Han skal nok finde ud af det der. Han er et voksent menneske! Et velbegavet menneske er han. Et glad menneske. Med en god familie om sig, en sød kone og herlige børn og en stor ansvarsfornemmelse for det, han har at gå ind til. Det synes jeg, han viser på mange måder. Det er jeg rigtig, rigtig glad for at se, hvordan han gør sine ting. Og så har han adskillige af de egenskaber, min far havde. Blandt andet den at kunne tale med alle slags mennesker, siger Margrethe og fortsætter:

- Lige ud ad landevejen - uden problemer og uden at skulle gøre sig umage for at gøre det. Det kan han altså. Det kan jeg godt misunde ham. Det er virkelig en gave at have. Og så har han en ligefrem måde at omgås folk på i alle omstændigheder. Han får fat i noget hos folk med det samme - og de hos ham. Og så har han en herlig kone, synes jeg, som også har evnen at kunne tale med folk og gøre det rigtig godt, siger Dronningen til Politiken.

- Han har jo nøjagtig den samme fordel, som jeg havde: At han skal følge ikke efter en far, men efter en mor. Nok vil man sammenligne. Men man ved jo også udmærket godt, at han ikke kommer i rødt skørt, vel?

Det ville nok vække opsigt?

- Det vil se anderledes ud simpelthen. Men jeg kan jo se mange små ting, som minder om min far. Men det sjove er, at han jo ikke har oplevet sin morfar særlig meget. Frederik var ikke fyldt fire, da min far døde, så det er ikke noget, han direkte kan huske. Det er også en fantastisk fin ting, at han havde et usædvanligt varmt og nært forhold til sin mormor. Ikke blot som barn, men i høj grad også som voksen, siger Margrethe.

Dronningen fik ikke ligefrem en grunding indføring i det kommende hverv af sin far, den gamle kong Frederik den niende. Det fremgår mellem linjerne i interviewet. Til gengæld fik hun al den støtte, Frederik ikke selv fik af den efter sigende meget autoritære kong Christian den tiende.

- For min fars vedkommende var det en ganske uberettiget og særdeles overdrevet stolthed over mig. Der har jeg virkelig været privilegeret at have en far, der var enestående. Han roste mig meget mere, end jeg var berettiget til. Jeg var aldrig i tvivl om, at han stolede på, at det var noget, jeg godt kunne. Og jeg er ikke sikker på, at han havde helt den samme oplevelse som ung, siger Margrethe, der betegner sit hverv som 'en livsopgave'.

Hun har forsøgt at opdage sin egen søn til rollen som konge lempeligt. Eller som hun selv siger:

- Far var ikke den, der satte sig ned og holdt foredrag eller længere formaninger om, hvad man gjorde og burde gøre. Det kom ganske langsomt. Sådan som jeg også har forsøgt at gøre det ved kronprinsen, da han var yngre. Det skal jo ikke læres og bankes ind. Det skal foregå ved en blanding af intravenøst og osmose, hvis De kan huske, hvad det var.

Medmindre Kronprinsen er uddannet til sit kommende hverv i et hidtil ukendt kemi-laboratorium på Amalienborg, må det forstås sådan, at Frederik er opdraget med blanding af kontant indlæring og med små stikord i ny og næ. Osmose er en transportproces, hvor små molekyler flytter hen imod at opnå koncentrations-ligevægt.